Hvad blev der af den blåfinnede tun fra Venmark Fisk i Hirtshals?

Allerede kort tid før de to blåfinnede tun blev landet i Hirtshals, havde Venmark Fisk købt en af slagsen i Skagen og videresolgt den til Gaja Sushi i Hjørring.

811

Den lokale netavis var som bekendt med, da indehaver Tien Phan fra Gaja Sushi i Hjørring skar en stor blåfinnet tun op hos Venmark Fisk i Hirtshals.

Derfor besluttede vi os for tirsdag aften at undersøge, hvordan den ekstremt eksklusive spisefisk bliver anvendt hos lige præcis Gaja Sushi.

Vel ankommet til restauranten blev vi budt hjerteligt velkommen af det smilende personale og anvist et bord ved vinduet. Herefter gik det stille og roligt slag i slag igennem et overflødighedshorn af den ypperste sushi, idet vi blandt rigtig meget andet fik tempura rejer og tun rullet i lakserogn samt kammuslinger og laks med agurk og avocado med persilledressing og spicy samt teriyaki sauce. Alt sammen skyllet ned med en vel afbalanceret og sval hvidvin samt kildevand.

Det skal dertil kun yderligere siges om tunen, at har man udelukkende smagt den på dåse eller fra frysedisken i et discount supermarked og aldrig den blåfinnede af slagsen, har man simpelthen snydt sig selv. Den blåfinnede tun her har nemlig ikke antydningen af den jernsmag, som nogle gange skæmmer andre varianter af denne helt fantastiske spisefisk. Desuden har tilværelsen i de nordlige farvande kun gjort dens kød endnu bedre og fastere, end hvis den havde levet under sydligere himmelstrøg, har Tien Phan tidligere forklaret til FlaskePosten.

Det er kort fortalt umuligt med ord at yde sushien på stedet i almindelighed og den blåfinnede tun i særdeleshed fuld retfærdighed, men smag den selv hos Tien Phan på Gaja Sushi.

Link til tidligere artikel: Blåfinnet tun købt af Venmark Fisk og videresolgt til Gaja Sushi

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
7 år siden

Kan ikke finde ikonet for lettere misundelig…

7 år siden

Vi har også smagt den og den var god