Blå blok ønsker flytning af Natura 2000 i Hjørring Kommune

Byrådets flertal besluttede onsdag den 18. december at sende blå bloks forslag til behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

1098
Foto (arkiv): Hans Hunderup.

På baggrund af den sidste tids presseomtale af kystsikringsproblematikken og Socialdemokraternes udmelding om, at der ikke er flertal i Byrådet for at søge om en flytning af Natura 2000 området, ønskede Venstre den 18. december en reel politisk behandling af dette spørgsmål i byrådet hos Hjørring Kommune.

Venstre ville angiveligt dermed gerne kende det samlede byråds holdning til, hvor langt kommunen kan og vil strække kræfterne for at hjælpe borgerne med at beskytte deres værdier langs kommunens kyster, herunder anvendelse af de forskellige former for kystsikring. Som det var før det seneste byrådsmøde, kom enkelte partier angiveligt med udmeldinger om, hvad der er flertal for i byrådet, uden dette har haft en politisk drøftelse samme sted.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fremsatte derfor forslag til afstemning i byrådet om igangsætning af ansøgning om flytning af Natura 2000. Lokallisten og Ivan Leth fremsatte derefter følgende procedureforslag til forslaget fra V, C og O: Sagen sendes til behandling i Teknik- og Miljøudvalget således, at der kan træffes beslutning på et oplyst grundlag.

For forslaget stemte: 15 Arne Boelt (A), Thomas Klimek (A), Laila Zielke (A), MaiBritt Beith (A), Chelina Bagger (A), Børge Bech (A), Tim Jensen (A), Ole Ørnbøl (A), Mehrsad Sadjadi (A), Helmut Zickert (A), Michael Harritslev (A), Louise Hvelplund (Ø), Ivan Leth (Løsgænger), Dan Andersen (T), Sven Bertelsen (T)

Imod stemte: 12 Michael Engbjerg (O), Per Hyldig (O), Bjarne Mølgaard (V), Svenning Christensen (V), Claus Mørkbak Højrup (V), Lone Olsen (V), Søren Smalbro (V), Jørgen Christensen (V), Henrik Jørgensen (V), Kim Bach (C), Mette Jensen (C), Per Møller (C)

Hverken for eller imod stemte: 1 Jørgen Bing (SF).

Peter Duetoft, Carsten Andersen og Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

Procedureforslaget blev dermed godkendt, hvorefter sagen som allerede nævnt er sendt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Kilde: Hjørring Kommune.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments