
Af Bjarne Mølgaard
Byrådskandidat
Venstre
Jeg har et stort hjerte for de unge mennesker og ønsker at flere unge tager en erhvervsuddannelse og får en praktikplads. Det behøver man ikke afgive et lærlingeløfte i form af en ”Uddannelsesklausul”.
Jeg har som medlem af henholdsvis Arbejdsmarkedsudvalget og Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget i indeværende byrådsperiode været med til at få lavet partnerskabsaftaler, hvor dialog og samarbejde mellem parterne, skal medvirke til at sikre flere praktikpladser og det gælder selvfølgelig også for kommunen.
Selvfølgelig skal vi opfordre vore håndværksmestre til at tage lærlinge og så bør vi også overveje flere fagentreprise udbud, der kan understøtte de små og mellemstore virksomheders muligheder i Hjørring Kommune, i at få andel i de kommunale opgaver.
Vi skal ligeledes opfordre vore virksomheder til at danne netværk/hold, der kan byde ind på større opgaver. Hermed skabes grundlag for at virksomhederne får vækst og så er der grundlag for at tage flere lærlinge.
Så lad os forsætte af dialogens vej og derfor tager jeg afstand fra 3F´s forsøg på at udstille OS der ikke ønsker at afgive ”LÆRLINGELØFTET”
Vi har hjertet på rette sted i forhold til de unge mennesker, ønsker at flere bliver motiveret til at tage en erhvervsuddannelse og selvfølgelig vil vi arbejde for at de også får en praktikplads.
Vi ønsker at det skal være via dialog og samarbejde mellem de relevante interessenter og med det formål at sikre fremtidens arbejdskraft i vores kommune.
Frem mod kommunalvalget den 21. november vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.
Foto: Privat.




















































