Af Bjarne Laustsen
Medlem af Folketinget
Socialdemokratiet
De nordjyske kyster skal beskyttes, og staten skal bidrage. Og det er ganske vist, at regeringen just lige har fremlagt en finanslov, som ligner intet andet end valgflæsk, slesk tale og billig portvin.
De bruger en gammel velkendt teknik, at når det drejer sig om besparelser nævner de kun det enkelte år – men når regeringen gerne vil fortælle, hvor de vil bruge flere penge, så lægger de dem sammen over fire år. Hermed bliver der tale om milliarder i stedet for millioner, således at folk helt glemmer, at det måske først er i år 2020 eller 2023, at de vil hoste op med flere penge.
Skaderne er ellers tydelige på den nordvestjyske kystsikring efter storme, som har fortæret en op til 10 m om året, og har forvandlet sommerhuse chokerende hurtigt til pindebrænde på stranden.
Nu har regeringen taget fat – om end ikke om problemets rod – med et kystsikringsudspil til 100 mio. kr., som dog først skal i spil i 2020. Man rider jo ikke samme dag man sadler. Men det er helt utilstrækkeligt, for en ordentlig kystsikring kan kun skabes med staten som aktiv medspiller. Utilstrækkeligt er oplægget også, fordi det fuldkommen styrer uden om den landsdel, der netop er blevet hårdest ramt – nemlig Nordjylland nordenfjords.
Nok er lang tids ønske om et større statsligt engagement blevet imødekommet. Nok er statens medfinansiering af kystbeskyttelsen blevet fordoblet, men man vil jo hverken kystsikre i Hjørring Kommune eller fremskynde den samlede indsats.
Regeringens indsats er ubegribelig skæv. Ministeren påstår, at projekter syd for Limfjorden langs Vestkysten svarer til det største behov. Det er helt i strid med virkeligheden. Under den socialdemokratiske regering blev der iværksat en kystanalyse, som netop skulle vise, hvor behovet var størst, og hvor der derfor skulle handles. Dér lå Hjørrings behov øverst med et tvingende behov for at kystsikre ved Lønstrup. Derfor skal de nordjyske kyster beskyttes, og det skal staten være med til at betale.
Det er utvivlsomt rigtigt, at kystbeskyttelsen langs dele af Vestkysten syd for fjorden mange steder også er så nedslidt, at flere end 10.000 huse ligger i farezonen for oversvømmelser. Men i Lønstrup falder husene altså i havet ét efter ét til lodsejernes og kommunens store fortrydelse. Der har endog været private – men ulovlige – kystsikringsforsøg.
Da millionerne først skal rulle i 2020, kan Hjørring og de øvrige kystnære kommuner indtil da søge midler til kystsikring fra en ny statslig fond på 20 mio. kr. Der ligger nok i kommunerne mange skuffeplaner, som de gang på gang har måttet lægge tilbage, fordi finansieringen ikke kunne komme på plads. Jeg synes, at de nordjyske folketingsmedlemmer bør presse ministeren til at indkalde partierne til møde snarest muligt for at tale om en samlet strategi.
Man skal jo ikke bare beskytte kysterne dér, hvor der i forvejen er kystsikring, for behovene er voldsomt til stede andre steder, og det bliver ikke mindre. Hver gang en efterårs- eller forårsstorm hvirvler hen over os, ryger der også stumper af kysten. Derfor er vi da nødt til at se på, hvor behovet er størst og lægge en samlet strategi for kystsikringen i samarbejde med de berørte kommuner. Der er netop den nordvestjyske kyststrækning hårdt udsat og bør være fokus for opmærksomheden.
Jeg vil kæmpe for et paradigmeskifte, når nu sandfodring ikke længere er nok; vi skal i gang med hårdere kystsikring og med et stærkt statsligt engagement. Man kan jo ikke hente penge til kystsikring og ad lommerne på kommuner og grundejere, for de har ingen penge.
Derfor har vi politikere, Kystdirektoratet, kommunerne og de mange berørte grundejere pligt til at finde konkrete løsninger. Spørgsmålet er jo, hvor meget tid vi har, før den næste orkanlignende storm slår ned over landet igen. For den kommer.
Foto: Hans Hunderup.
