Bjarne Laustsen (S): Mindre travlhed og mere omsorg

Det er planen, at der på landsplan skal afsættes 1,6 milliarder til området, lyder det i dette debatindlæg fra Bjarne Laustsen, som er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

180
Foto (arkiv): Kurt Prentow.

Af Bjarne Laustsen
Medlem af Folketinget
Socialdemokratiet

I slutningen af oktober sendte TV2 dokumentaren “Eksperimentet med vores børn”, og det var ærlig talt en bekymrende omgang.

Dokumentaren viste blandt andet, hvordan treårige Merle fra børnehaven Markvænget i Aars kun havde voksenkontakt  i 17 minutter ud af de 5,5 timer, hun blev optaget.

Det er vigtigt at slå fast, at der intet galt er med den indsats, som pædagogerne i Markvænget og andre børnehaver yder. De gør det bedste ud fra de svære vilkår, de har.

Derfor er det vores ansvar som politikere at sikre bedre vilkår for pædagogerne, for ordentligt omsorg påvirker i høj grad vores børns velbefindende og udvikling. Derfor har det for os i Socialdemokratiet været os magtpåliggende at forbedre vilkårene for børnene og pædagogerne i de danske daginstitutioner.

Derfor er det positivt, at vi har fundet flertal til at sende millioner mod nordjyske vuggestuer og børnehaver, der er øremærket flere pædagoger, som kan tage hånd om vores børn.

I alt sender vi i 2020 48 mio. kr. til Nordjylland, der skal gå til ekstra pædagogisk personale, som skal sikre mindre travlhed og mere omsorg.

Det er en del af et løft, som i 2025 skal udmønte sig i fuldt indfasede minimumsnormeringer. Her det planen, at der på landsplan skal afsættes 1,6 milliarder til området.

Det fortjener vores børn og vores pædagoger. Vores børn er nemlig vores vigtigste ressource, og det er essentielt, at vi giver dem en god start på livet, sådan de kan indfri deres potentiale.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments