
Af Bjarne Laustsen
MF for Socialdemokratiet
Jeg er hverken rystet eller ked af det, jeg er aldeles rasende over sådan en klamphugger, som vi skatteborgere har givet en god uddannelse og betalt tårnhøje salærer til, samtidig med at de små Værfter som JOBI værft i Strandby der var klar til at underskrive en kontrakt til de millioner som Miljøstyrelsen havde afsat.
Nu skal udbuddet gå om fordi landets dyreste advokat har lavet en fejl, en fejl som han endda har indrømmet, men det hjælper ikke hverken dygtig medarbejdere eller værftsejerne der har investeret flere hundrede tusindkroner og stillet mange millioner i Bankgaranti bare for at lov at hjælpe Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten ud af en penibel situation, den nærmer sig IC 4 skandalen i tåbelighed og inkompetence.
Selvom kammeradvokaten vil lave en nyt udbud uden beregning, så var det bedre han betalte pengene tilbage, så kan vi deale med folk der kan deres håndværk som smedene på JOBI VÆRFT.
Måske skulle vi give jobbet til Murer Kjeld i Lønstrup, han kunne flytte et fyr, med blot et håndtryk mellem underleverandøren, det var der nogen der godt kunne lære af.
Skal tilliden rettes op, skal kammeradvokaten selv rage kastanjerne ud af ilden, det skal vi ikke vente endnu et halvt år på, eller betale for.
Du er i det forkerte parti min ven, så længe vores regeringer består af akademikere, så forsætter vanviddet!
Jeg er for en sjælden gangs skyld fuldstændig enig med Bjarne. Men hvorfor ændrer regeringen ikke på den overbetalte jurist-syltekrukke, som Kammeradvokaten er? Det gælder jo ikke bare denne sag.