Bjarne Laustsen (S): Julegave til Det Blå Danmark

Julegaverne kommer i år tidligt til Nordjylland, hvilket ikke mindst gælder Det Blå Danmark i Nordjylland, skriver i dette debatindlæg socialdemokraten Bjarne Laustsen.

252
Foto: Sebastian Jönsson.

Af Bjarne Laustsen MF (S)

Beskæftigelsesudvalget
Europaudvalget
Forsvarsudvalget (Ordfører)
Færøudvalget
Grønlandsudvalget
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget
Miljø- og Fødevareudvalget
NATOs Parlamentariske Forsamling (NF)
Udenrigspolitisk Nævn

Julegaverne kommer tidligt til Nordjylland i år. Det er svært at få armene ned på vegne af Det blå Danmark, hvor vi er den femtestørste søfartsnation i verden. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det kommer kun, fordi vi har dygtige aktører og vi har en uddannelses- og forskningsminister, som lytter til de ønsker, som Martec i Frederikshavn har haft, nemlig at de gerne vil have en ny maritim uddannelse, skibsføreruddannelsen, således at de som de eneste i hele landet kan udbyde alle maritime uddannelser.

Men som det er de fleste bekendt er Skoleskibet Danmark også hjemmehørende i Frederikshavn, og derfor havde Martec søgt om, at skoleskibet kunne få et ekstra togt til næste år, hvor der også er OL i Tokyo. Vi havde gode erfaringer med at sende skoleskibet til Rio, da der sidst var OL der. Men det er jo ikke bare pga OL, men for at give de 80 unge mennesker om bord en uddannelse og en oplevelse for livet, for det helt afgørende er jo, at der er brug for de unge, som sagtens kan få arbejde i det maritime erhverv efterfølgende, hvor der er hårdt brug for dem.

Så det er en klog investering, Ane Halsboe-Jørgensen har fået flertal for, og som hun derfor har sendt et aktstykke til Folketingets finansudvalg om for at omprioritere midler inden for eget område. Så der er kun at sige ship ohøj og god tur til Skoleskibet Danmark og hele hendes besætning.

Skoleskibet Danmark afsejler ved et tidligere togt Hirtshals Havn. Foto: Preben Andersen.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments