
Af Bjarne Laustsen
Medlem af Folketinget
Socialdemokratiet
Min fhv. kollega Ib Poulsen fra DF mener, at det er helt ok at modtage et stort ekstravederlag, selvom man via et tjenestemandsgode har et job til at stå ledigt, når han nu ikke blev valgt til Folketinget igen.
Det har aldrig været meningen, at man skal kunne opføre sig på den måde. At bruge den begrundelse som han bruger svarer jo til, at kassedamen siger, at det ikke kan svare sig at få et arbejde, fordi der ikke er så stor forskel på dagpengene og mindstelønnen – eller den enlige mor, som lige har været på barsel, og når hun regner det hele sammen med transport og betaling for børnepasning, så er der ikke mange basseører tilbage.
Men her er der ingen kære mor, for selvfølgelig skal man tage et arbejde, hvis man kan få et og får det tilbudt. Sagen er nemlig den, at når man modtager en ydelse, hvis man er syg eller arbejdsløs, så får man jo netop en erstatning for den indtægt, man har mistet, så derfor kan min sympati for Ib Poulsens gøren og laden ligge på et meget lille sted. Han bør som minimum læse op på ret og pligt her i vintermånederne, hvor haven nok klarer sig endda.
For historiens skyld er det sådan, at frem til sidst i 90´erne fik man seks månederes eftervederlag, hvis man røg ud af tinget, som kunne suppleres med en ekstra måned for hvert år man havde været der op til tolv års medlemskab. Altså max et års eftervederlag.
I 1998 blev den unge skagbo Kim Mouritsen fra Venstre ikke genvalgt, og han og andre havde lidt svært ved at finde et nyt arbejde. Derfor gik mange venstrefolk og talte om, at perioden for at modtage eftervederlag skulle udbygges. Det blev så til to år. Og selvfølgelig er det da ret og rimeligt, at hvis man har en anden form for indtægt fra et arbejde, så skal det da modregnes.
Derfor vil der helt sikkert også komme andre regler i fremtiden, der modvirker typer som Ib Poulsen, der ikke vil tage et stykke arbejde, der står og venter på ham. Det er værd at notere sig i den forbindelse, at grunden til, at der ikke er særligt mange privatansatte, der er medlem af Folketinget, er at de ikke har ret til orlov, i modsætning til offentligt ansatte som i langt de fleste tilfælde kan søge orlov fra deres civile job, mens de passer folketingsgerningen.
Tak Bjarne – for din opmærksomhed på alle de “skæve forhold”, som stadig eksisterer her i Danmark.
Håber nogle (alle) dine forslag får en fair behandling.