Biver sprudlede i selskab med Jensen & Thomsen, skrev jeg sidste år som overskrift til webavisens omtale af deres optræden ved Musik Under Trappen.
Det kunne for den sags skyld også have været overskriften i år, men for ikke af ren begejstring at gentage mig selv, har jeg valgt at bruge konferencieren Michael Vajhøjs formulering, idet der i programmet stod Jensen & Thomsen feat. Biver. Den formulering vendte Michael Vajhøj om, idet han udmærket kender Biver.
Lad det imidlertid og retfærdigvis være sagt straks, at Jensen & Thomsen som sædvanlig leverede en solid omgang ørehængere også uden Biver, hvad enten det var fortolkninger af blandt andet Gnags eller Rasmus Nøhr. Teltet var på det tidspunkt langt fra proppet, men det blev det minsandten, da Michael Vajhøj havde introduceret Biver.
Det skyldtes næppe, at hun havde inviteret alle vennerne, som hun ellers sagde på scenen, men det faktum, at hun vitterligt i lokalsamfundet er kendt som en skrap sanger. Webavisens udsendte var solgt allerede med numre som Snow Patrols smukke Chasing Cars og One Life af James Morrison samt med aftenens sidste, der var Every Breathe You Take af Police.
Det er bare ikke til at komme udenom, at det i lighed med sidste år var med nummeret One af U2, at jeg bare overgav mig fuldstændig. Ingen som helst tvivl om, at Mary J. Blige er suveræn i sin duet med forsangeren fra U2, men hvor ville jeg bare give meget for i stedet at høre Biver sammen med Bono.
Det bliver nok næppe i morgen, men så er det altså godt, at Biver lige præcis lørdag igen er at finde på scenen som en del af Ørvaband. Det bliver fandeme højt og sjovt, som hun selv så slagfærdigt udtrykte det, før hun gav en ordentlig gruppekrammer til Vajhøj, Jensen & Thomsen.
Afslutningsvis bliver jeg derfor alligevel nødt til at gentage mig selv fra sidste år, idet Biver er en musikalsk humørbombe, der ikke blot tikker, men også detonerer på en scene, hvor hun tillige favner en intens inderlighed, der især folder sig indlevet ud i et nummer som One af U2.
Biver må derfor finde sig i atter i morgen aften at have mig siddende med ører så store som grydelapper nede på en af bænkene i teltet. Ørvaband skal nok få dem til at blafre!
