
Det burde være unødvendigt at nævne alle de gode og underholdende arrangementer, som er væltet ind over vores lille del af riget i de aller seneste uger.
Det er muligvis ikke nogen nyhed for alle, da det har stået i det på FlaskePosten forlængst offentliggjorte program, men nu har musikerne i bandet selv bekendtgjort med et opslag på Facebook, at Bitter Moon spiller lørdag aften fra kl. 20.00 til midnat ved Hirtshals Fiskefestival. Bandet er også i Hirtshals kendt ikke mindst fra Musik Under Trappen.
Efter et godt måltid mad i et af teltene skal man helt afgjort lede længe efter en festligere optakt til fyrværkeriet kl. 00.30 som afslutning på Hirtshals Fiskefestival.
Link til bandets hjemmeside: Bitter Moon