Biologisk kystsikring virker

Endelig foreligger der en status på situationen efter de kraftige storme og højvandet i februar.

1374
Foto: Henning Larsen.

Kystskringen kaldet Nr. Lyngby I er et veletableret anlæg fra november 2018. Det har beskyttet klinten mod nedbrydning lige siden. Først mod Alfrida i vinteren 18/19 og nu mod de sidste storme samt høj vandstand i februar 2020.

Kystsikringen Nr. Lyngby I.
Nr. Lyngby II er et kun få måneder gammelt anlæg fra december 2019. Her er klinten også bevaret. Uden for anlægget kan man til sammenligning se op til 6-8 meter tabt klint.

Man har dog konstateret stedvise brud på de forreste rækker af logs. Empirien bekræfter her, at et anlæg derfor ideelt set skal etableres i god tid inden efterårets og vinterens store storme og højvande.

– Den lange periode med høj vandstand har givet ekstra tæv på et par hjørner. Et par af de løsrevne logs skulle iøvrigt være blevet set uden for Rubjerg Knude Fyr. Det er ikke sikkert, at de pilelogs vidste, at Kjeld havde flyttet det i sikkerhed, noterer med et lunt blink i øjet Vibe Gro Falk fra PileByg A/S.

Kystsikringen Nr. Lyngby II.
Det biologiske kystsikringsanlæg opnår sin ideelle styrke i samarbejde med naturen; det vil sige først, når det har hentet naturlig leveret sand fra hav og vind i forbindelse med moderate storme. Man kan ikke styrke anlægget tilsvarende ved kunstig sandfodring. Det giver ikke samme robusthed.

Begge anlæg høster fortsat nyt sand fra havet afhængig af vejrlig – og beskytter klinten mod fortsat nedbrydning.


0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments