Det var 20 pædagoger, pædagogmedhjælpere og leder fra Sørstrand maritime FUS Barnehage, der fejrede deres 10 års jubilæum ved at tage en tur til Danmark.
– På turen samlede de inspiration til deres pædagogiske vinkler, og i den forbindelse besøgte de Bindslev Børnehus for at høre og se, hvordan vi her laver pædagogisk indretning og hørte om de pædagogiske indsatser hos os og i Hjørring Kommune, fortæller Bente Thirup Frøstrup.
– De var glade for inspirationen og blev meget overvældede over, hvor fint den nyombyggede institution i byen er indrettet, og de var optagede af, hvordan Bindslev Børnecenter havde indrettet huset med læringsmiljøer med fokus på, hvad børnene er optaget af og børnenes selvhjulpenhed, tilføjer Bente Thirup Frøstrup.