- division har på hjemmebane spillet mod Sydfyn (Svendborg).
Resultatet blev uafgjort 4-4.
Michael Fischer (20,00) gjorde det ganske godt. Alligevel fik han ikke et ben til jorden. Modstanderen havde nemlig temmelig travlt. Efter en godkendt indsats blev det således til et mega stort nederlag.
Jens Kallehauge (25,29) holdt sig indenfor middelvinden, mens modstanderen bare blæste der ud af, Slutfacit blev således et meget klart nederlag.
Joakim Nielsen (46,66) havde fra start godt gang i det polerede trillespil i og omkring keglefeltet. Herved væltede pointene ind på kontoen i en lind strøm. Modstanderen blev tillige på bedste vis holdt i en meget kort snor. Føringen blev kontinuerligt udbygget, Sluttelig kunne han således trille en meget overbevisende sejr i hus.
Jesper Holmberg (41,17) blev fra start mødt af et voldsomt tryk. Ret hurtigt kom han således solidt bagud. Pludselig tabte modstanderen umotiveret pusten. I samme sekvens faldt tempoet drastisk . Efterfølgende blev ikke alene det forsømte indhentet, nej en spinkel føring blev sandelig også skabt. Der blev nu fra begge sider vist noget usammenhængende og meget rodet spil. Sluttelig kunne der dog hives en meget smal sejr i land.
Med det uafgjorte resultat er der ikke længere matematisk mulighed for at undgå nedrykning til 2. division.
I næste spillerunde møder holdet på hjemmebane Vejen. Her gælder det slaget om at undgå sidstepladsen i kredsen.
Serie 3 hold 2 har på hjemmebane spillet mod Sæby 2.
Resultatet blev et kæmpe stort nederlag på 2-6.
Karsten Brath (2,57) fik en meget hård medfart. Således agerede han som bambi på glat is fra start til slut. Den ringe indsats gav naturligvis et mega stort nederlag. .
Frank Pedersen (2,80) gik meget forsigtigt til værks. Midt i fortvivlelsen over den ringe indsats så øjet pludselig noget, som køen ikke kunne udrette. Dette fik omgående usikkerheden til at springe ud i lys lue. Sluttelig endte den ringe indsats da også med et katastrofalt stort nederlag.
Erik Brogaard (5,45) gjorde ikke megen væsen af sig. Det vildeste var nok, da to af kuglerne efter et veludført jump shot tog flugten udenbords Efter indfangning blev der naturligvis atter samling på tropperne. Dysten fortsatte herefter i samme lave tempo. Undervejs blev der således kun ydet det mest nødvendige for at holde en behørig sikkerhedsafstand. Slutfacit blev således en smal sejr.
Kjeld H. Jensen (9,70) gjorde det egentlig rimelig godt. Alligevel havde han ikke den ønskede føling med spillet. Samtidig hermed pressede modstanderen alvorligt på. Dette skabte desværre en smule uro i den aldrende krop. Han fik dog løsnet op for de mange blokeringer. Spurten blev desværre sat for sent. Således endte det med et beskedent nederlag.
Old boys hold 2 har på udebane spillet mod Skagen 2.
Resultatet blev en meget kneben sejr på 5-3.
Thorkil Molsen (5,72) blev fra start presset til det yderste. Han var derfor nødt til at give den fuld skrue hele vejen. Spilforståelsen og koncentrationen var derfor i top. Efter en glimrende indsats kunne han sluttelig hive en smal sejr i land.
Frank Pedersen (4,61) fik ikke den bedste start. Da modstanderen også tog den noget med ro kunne han alligevel sætte sit tydelige præg på opgøret. Uden at imponere kunne han derfor sluttelig trille en forholdsvis sikker sejr i hus.
Jacob Jensen (6,00) ydede en ganske god indsats. Alligevel kom han af og til ud i strid modvind. Pyntet på resultatet blev der. Desværre fik han spurten sat for sent. Således måtte han indkassere sæsonens første nederlag i holdturneringen.
Poul H. Pedersen (8,80) tog part i et spil billard for rigtige mænd. Ingen af kamphanerne ville vige bare en tomme. Derfor blev opgøret både velspillet og særdeles spændende. Close race med skiftende små føringer var der således fra start til slut. I målområdet tordnede de ligeledes mod målsnoren side om side. Målfoto og langsom gengivelse kunne ikke udpege en vinder. Således endte opgøret med remis. Det uafgjorte resultat bekom dog Sindal spillerne bedst, idet det banede vejen for en samlet sejr på 5-3. . .
Fri carambole hold 1 har på hjemmebane spillet mod Tårs 1.
Resultatet blev en konfortabel sejr på 4-0.
Bo Engmann (1,57) red på en meget stor medvindsbølge. Således havde han let ved at komme til scoring. Selv om modstanderen pressede på, var der på intet tidspunkt nogen fare på færde. Stille og roligt kunne han således trille en meget flot sejr i hus.
Casper B. Caspersen (0,97) fik praktisk talt ingen modspil. Således var der konstant frit valg på alle hylder. I ensom majestæt gik det derfor ret så smertefrit mod mål. Slutfacit blev da også en meget overlegen sejr.
Med den overbevisende sejr konsoliderede holdet den øjeblikkelige femteplads i kredsen.
Fri carambole hold 2 har på udebane spillet mod Tårs 2.
Resultatet blev en smal sejr på 4-0.
Erik Brogaard (1,03) havde mere eller mindre styr på begivenhedernes gang fra start til slut. Eneste slinger i valsen var når modstanderen i en håndfuld tilfælde gravede et guldhorn frem af gemmerne. Disse bump blev dog også hurtigt overvundet. Slutfacir blev således en særdeles overbevisende og meget sikker sejr.
Michael Fischer (1,00) opsøgte heldet straks fra start. Med en serie på 14 point, som iøvrigt er ny personlig rekord, tog han således et solidt tag i fronten. Herfra holdt han skruen i vandet efter bedste evne. Nogle fæle kiksere kom der, hvilket modstanderen benyttede til at komme tilbage i dysten. Afslutningen blev nu meget spændende. På yderste mandat fik han dog raget kastanierne ud af ilden. Således kunne han sluttelig hive en smal sejr i land.
Med den fulde gevinst rykkede holdet en enkelt tak op i tabellen.
På bedre målscore er holdet nu på andenpladsen, netop på bekostning af hold 3.
Fri carambole hold 3 har på udebane spillet mod Asaa 1.
Resultatet blev et klart nederlag på 0-4.
Ulf Gorm Nilsson (0,67) blev fra start fanget af modstanderens snerrende bånd. Dette greb kom han aldrig fri af. Han blev således forvandlet til statist. Slutfacit blev således et yderst mærkbart nederlag.
Joakim Nielsen (1,63) leverede en ordinær indsats. I et meget tæt opgør bølgede det hele tiden frem og tilbage.Langt henne i opgøret var der således stadig ingen afgørelse i sigte. I den afgørende fase kom der desværre et mindre kiks, hvilket sluttelig betød et beskedent nederlag.
Asaa topper nu rækken med 18 point, mens SBK hold 2 med 15 point har overtaget den øjeblikkelige andenplads.
Med nederlaget dumpede hold 3 således en plads ned, og er nu nummer 3 i tabellen ligeledes med 15 point.
Asaa BK har afviklet en afdeling af Seniorcuppen i keglebillard. Michael Fischer (14,70), Poul Erik Thomsen (5,07), Thorvald Jørgensen (4,58) og Jacob Jensen (6,97) deltog i stævnet.
Jacob klarede sig bedst. Således snuppede han andenpladsen i sin pulje. Dette indbragte ham 46 point til GP-listen. Her rykker han hele 13 pladser frem, og er nu nummer 72.
Thorvald, Michael og Poul Erik havde ikke rigtig de gode takter i køen. Således måtte de efter en meget flad optræden alle se sig henvist til tredjepladsen i deres puljer. Dette gav dem ikke de ønskede og nødvendige Grand Prix point, hvorfor Poul Erik rykkede 11 pladser ned på Listen. Han er nu aktuelt nummer 40. Michael rykkede hele 14 pladser tilbage og er nu nummer 53. Thorvald havde en tilbagegang på 5 pladser, og er nu på plads nummer 69.
Kun de 32 bedste på GP-listen kvalificerer sig til cuppens semifinale. Her hvor der resterer en enkelt afdeling af seniorcuppen begynder det derfor så småt at se meget vanskeligt ud. I sportens verden kan der som bekendt altid ske overraskelser, så mon ikke der vil blive kæmpet inderligt indtil avancement ikke længere er en matematisk mulighed.
Når flaget er hejst er der aktivitet i klubben, så har du bare lyst til at dyrke fællesskabet og dermed det sociale i klubben, så kig op i vores flotte lokaler over Superbrugsen i Nørregade. Er du gangbesværet eller bare ked af trapperne, så tag en gratis tur med vores “liftbus”. Vi er altid klar med en kop kaffe og en god snak om billard.
Resultater og aktuelle stillinger for de spillede kampe finder du på www.billardresultater.dk ligesom klubbens hjemmeside www.sindalbillard.dk sikkert også kan give dig yderligere oplysninger.