Billardresultater fra SBK

Når flaget er hejst, er der aktivitet i SIndal Billard Klub.

85
Jacob Jensen satte ny sæsonrekord og tog en meget sikker sejr hjem til Sindal Billard Klub.
  1. division har på udebane spillet mod Varde.

Resultatet blev uafgjort 4-4.

Michael Fischer (12,06) holdt sig langt fra det stormomsuste hav. Godt i læ gik det således stille og meget roligt der ud af. Brændstoffet var således ikke af den  eksplosive slags. Da modstanderen ligeledes søgte dække fra middelvinden blev det således et opgør afviklet nærmest i tomgang..Poleret billardspil så man derfor ikke noget til, men til gengæld var der så masser af spænding og højspændt dramatik. Da en meget smal sejr, efter en rodet og megen langtrukket affære, endelig blev hevet i land, kunne han sluttelig ånde lettet op.

Jens Kallehauge (15,61) fik fra start de hårde vinde ind fra vest. Således havde han indledningsvis svært ved at finde fodfæste. Modstanderen tordnede videre som en orkan i blæsevejr, og ret hurtigt var der skabt en meget kraftig afstand. Trods flere helhjertede forsøg på at kæmpe sig fri af de snerrende bånd blev der aldrig fundet en løsning herpå. Slutfacit blev således et meget stort nederlag.

Joakim Nielsen (30,43) tog del i et meget spændende opgør. Springende vinde blæste der, hvilket betød små skiftende føringer til aktørerne. Selv om blæsten tog til og bølgerne derfor til tider gik højt  var der langt henne i opgøret stadig ingen reel afklaring i sigte. Close race var således det forventelige. I slutfasen blev der pludselig vindstille. Her blev der på bedste vis spillet på de fine strenge. Med en kanon flot spillet serie på 184 point blev der således sat trumf på.

Efter den flotte finish kom stikket og dermed sejren sikkert i hus.

Jesper Holmberg (32,66) agerede flot i middelvinden. De gange modstanderen pressede på i orkanstyrke, fik han dog problemer med at klare cuttet. De hurtige ryk og det eksplosive pres gjorde således hele forskellen. Slutfacit blev således et klart nederlag.

Serie 3 hold 2 har på hjemmebane spillet mod Hjørring 2.

Resultatet blev et unødvendigt stort nederlag på 2-6

Frank Pedersen (5,24) havde en meget svær indledning. Det blev heller ikke bedre af, at den nødvendige dommertække praktisk talt ikke var eksisterende. Alle vanskeligheder til trods kom han efterhånden rigtig godt igang. Han havde således sine muligheder, I den afgørende fase blev modstanderen uheldigvis tilsmilet af fru Fortuna, hvilket betød at slutfacit blev et smalt men noget unødvendigt nederlag.

Jacob Jensen (11,86) indledte meget moderat. Efter en kort tilvænningsperiode hoppede han dog resolut op på den høje remskive. Herfra gik det i susende fart mod mål. Alt han mødte på sin vej blev simpelthen mejet ned. En knusende flot indsats blev således vekslet til en yderst komfortabel sejr. .

Erik Brogaard (6,34) var oppe mod en særdeles ivrig rødkammet kamphane, hvorfor han på ingen måde fik fair play. Det tog således mere en to dekader før spillet nåede op på bare et acceptabelt niveau. Da var løbet selvfølgelig allerede kørt. Trods alt fik han dog pyntet væsentligt på tingene, før et lille nederlag sluttelig blev en kendsgerning.

Kjeld H. Jensen (7,43) havde ikke den fornødne træfsikkerhed med i spillet fra kampens start. Herved kom han ufrivilligt i den jagende rolle. Med den øgede intensitet kom der desværre endnu mere usikkerhed frem i lyset. Han prøvede naturligvis af alle midler, men forhindre et klart nederlag kunne han dog ikke.

Old boys hold 2 har på hjemmebane spillet mod Brønderslev 2.

Resultatet blev en klar sejr på 6-2.

Frank Pedersen (4,25) havde ikke særlig travlt med skovfældningen. Modstanderen skulle heller ikke skynde sig til toget. Opgøret blev således afviklet i et meget  stilfærdigt tempo.  De åbne chancer der bød sig, blev på bedste vis udnyttet. Herved blev der løbende skabt en rigtig god sikkerhedsafstand. Uden at imponere kunne han således sluttelig trille en meget stor sejr i hus.

Jacob Jensen (4,94) blev ikke udsat for det helt store pres. Således kunne han fra start sætte tempo efter eget temperament. Han styrede således begivenhedernes gang uden de store sværdslag. slutfacit blev derfor en meget stor sejr.

Thorvald Jørgensen (3,50) hang fra start fast i nødbremsen. Således kom han ikke med ud i felten da starten gik. Da han efter megen møje og besvær endelig havde fået sig vristet fri af de snerrende bånd, var modstanderen forlængst over alle bjerge. Da han ikke fandt frem til den velkendte power i spillet blev det således en umulig opgave at indhente det forsømte. Efter en flad indsats måtte han derfor sluttelig indkassere et meget stort nederlag.

Ulrik Nielsen (6,28) havde ikke storspillet i højsædet. Alligevel havde han held til at sætte et stort præg på opgøret. Modstanderen pressede ikke særlig meget på, hvilket da også resulterede i forholdsvis let spil. Safe control blev derfor aktiveret. Herfra gik det i fuld kontrol i et meget roligt tempo helt frem til mål. Facit efter en ordinær indsats blev således en yderst sikker sejr.

Fri carambole hold 1 har på hjemmebane spillet mod Tårs 2.

Resultatet blev uafgjort 2-2.

Bo Engmann (1,16) dominerede slagets gang straks fra start. Blev der angrebet hårdt, havde han promte svar parat på tiltale. Undervejs kom der tillige en flot serie på 8 point. Dette styrkede naturligvis selvtilliden. Slutfacit blev således en meget sikker sejr.

Casper B. Caspersen (0,84) blev presset i bund straks fra start. Dette overraskede ham åbenbart i en sådan grad, at han aldrig fandt frem til spil af tidligere tiders højde. Lidt skuffende måtte han således sluttelig indkassere et meget stort nederlag.

Fri carambole hold 2 har på udebane spillet mod Tårs 1.

Resultatet blev uafgjort 2-2.

Erik Brogaard (0,66) tog spidsen allerede fra første fløjt. Afstanden blev kontinuerligt udbygget. Pludselig sprang kæden og broen gik ned. I kølvandet herfra opstod der en total solformørkelse af et kvarters varighed. I denne periode kom modstanderen meget flot tilbage og udlignede til 19-19. Der blev nu mobiliseret et comeback af de helt store. Herfra gik det så stærkt, at modstanderen kun fik yderligere en pind sat ind på kontoen, Efter en springende indsats blev slutfacit  således en meget stor sejr på 28-20.

Michael Fischer (1,17) kom flot fra start. Langt henne i matchen havde han stadig god snor på begivenhederne. Pludselig røg modstanderen op, som en trold af en æske. Pointene væltede nu ind, og opgøret skiftede totalt karakter. Muligheder var der fortsat masser af, men træfsikkerheden havde desværre lidt et knæk. Sluttelig endte det derfor med et smalt men noget unødvendigt nederlag,

Fri carambole hold 3 har på “hjemmebane” spillet mod Tårs 3.

Resultatet blev en meget overbevisende sejr på 4-0.

Ulf Gorm Nilsson (1,93) var virkelig opsat til narrestreger allerede fra kampens start. Han scorede nærmest efter behag, mens han på mesterlig vis holdt modstanderen delvis væk fra fadet. Den særdeles flotte indsats blev da også på mesterlig vis omsat til en overordentlig komfortabel og sikker sejr.

Joakim Nielsen (2,15) ville på ingen måde stå tilbage for sin team-kollega. Her blev der således også leveret et meget gedigent stykke håndværk i carambole-billardens flotte kunst. Modstanderen kunne naturligvis ikke matche dette raid, hvorfor slutfacit selvfølgelig blev en yderst komfortabel sejr.

Når flaget er hejst er der aktivitet i klubben, så har du bare lyst til at dyrke fællesskabet og dermed det sociale i klubben, så kig op i vores flotte lokaler over Superbrugsen i Nørregade. Er du gangbesværet eller bare ked af trapperne, så tag en gratis tur med vores “liftbus”. Vi er altid klar med en kop kaffe og en god snak om billard.

Resultater og aktuelle stillinger for de spillede kampe finder du på www.billardresultater.dk ligesom klubbens hjemmeside www.sindalbillard.dk sikkert også kan give dig yderligere oplysninger.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments