Bilist med narko og sprit
i blodet anholdt i Bindslev

De kunne tydeligt se, at manden var påvirket. Ikke kun af alkohol, men også af euforiserende stoffer.

1220
Foto: politi.dk.

En bilist blev natten til onsdag stoppet af en patrulje på Vesterbro i Bindslev.

Den 47-årige bilist kørte noget usikkert og slingrende, så en patrulje, der tilfældigvis var i nærheden, fik ham stoppet.

De kunne tydeligt se, at manden var påvirket. Ikke kun af alkohol, men også af euforiserende stoffer.

Han fik derfor lov at prøve både narkometeret og alkometeret.

De slog ud for henholdsvis amfetamin og en promille på over det tilladte.

Under en ransagning af bilen, blev der fundet mere amfetamin.

Manden blev anholdt, sigtet for at køre bil i påvirket tilstand samt for at være i besiddelse af ulovlige stoffer.

En blodprøve på stationen skulle bekræfte målingerne.

Lad være med at sætte dig bag rattet, hvis du er påvirket. Det er ikke kun dig, det kan gå udover.

En promille på over 2.0 betyder blandt andet:

Du får frakendt kørekortet ubetinget i minimum tre år. Herefter skal du enten køre med alkolås i to år, eller du må vente yderligere to år med at generhverve kørekortet.

Du får 20 dages betinget fængsel

Du får en bøde, der cirka svarer til en netto månedsløn

Din bil kan blive konfiskeret

Lad bilen stå.

Kilde og foto: Nordjyllands Politi

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments