Bilist fra Løkken tæt på at
køre i seng på motorvejen

Han ringede for at sige, at der stod en seng midt på Nordjysk Motorvej i sydgående retning tæt ved rastepladsen Glenshøj.

1022
Foto: politi.dk

En 50-årig mand fra Løkken fik sig noget af en morgenvækker tidligt mandag, og vagtcentralen fik sig et tilsvarende spøjst opkald fra bilisten fra Løkken.

Han ringede for at sige, at der stod en seng midt på Nordjysk Motorvej i sydgående retning tæt ved rastepladsen Glenshøj mellem Hobro og Randers.

Politiet fik straks fat på Vejdirektoratet, der ville kigge på sagen. Inden de nåede at få fjernet sengen, kørte en uheldig bilist dog ind i den. Bilisten kom ikke noget til.

Historien fra politiet melder ikke noget om, hvor sengen kom fra, og hvordan den endte sine dage i et sammestød med en bil på motorvejen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments