Bilist dræbt ved Sindal

To biler kørte sammen i kryds ved Sindal.

11207
Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv).

En 44-årig mand fra Hjørring-området er i eftermiddag død i en trafikulykke.

To biler kørte frontalt sammen i krydset Oremosevej/Bindslevvej og Jerupvej ved Sindal.

Manden, der sad i den ene bil, var fastklemt og blev i kritisk tilstand kørt med eskorte til Aalborg Universitetshospital, hvor han kort efter blev erklæret død, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Mads Hessellund.

De to andre personer, der var involveret i ulykken, var lettere tilskadekomne og blev indlagt på sygehuset i Hjørring.

Politiet fik anmeldelsen om færdselsulykken klokken 16.17.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesbilerne, men ifølge vagtchefen er der endnu ikke klarhed over, hvordan ulykken præcist er sket.

Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
ulla christiansen
4 år siden

tragisk