Bilist anholdt i Vrå med
sprit og narko i blodet

Spritkørsel koster hvert år liv og kvæster alt for mange mennesker i trafikken.

364
Foto: politi.dk.

En kvik bilist kørte mandag ved 17.10-tiden bag en anden bilist, der kørte slingrende i sydgående retning ad Aalborgvej i Vrå.

Den bagvedkørende bilist gjorde det helt rigtige og kontaktede vagtcentralen, der sendte en patrulje af sted.

Politiet fik standset den slingrende bilist på Borupvej i Vrå, hvor tests viste, at bilisten både var påvirket af alkohol og euforiserende stoffer.

Derudover kunne patruljen konstatere, at bilisten heller ikke havde noget kørekort. Da det samtidig ikke var første gang, at bilisten havde kørt bil i påvirket tilstand, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.

Spritkørsel koster hvert år liv og kvæster alt for mange mennesker i trafikken. Derfor er det vigtigt, at planlægge på forhånd, hvordan man kommer sikkert hjem. Og er man det mindste i tvivl om sin promille, bør man lade bilen stå.

Kilde: Nordjyllands Politi

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments