Biblioteket får i efteråret fokus på digital sikkerhed

Dette efterår sætter Hjørring Bibliotekerne fornuftigt nok ekstra fokus på digital sikkerhed for borgerne i Danmark.

40
Foto: Arkiv.

Hjørring Bibliotekerne tilbyder IT-arrangementer, hvor der kan fås hjælp til specifikke emner inden for f.eks. nethandel, din generelle sikkerhed, når du bevæger dig rundt på nettet, eller opdatering af programmer.

– Vores første arrangement er Lær at holde hackerne ude, som afholdes onsdag den 26. september. kl. 14.30-17.30 på Hjørring Bibliotek, fortæller Louise Brasholt.

Arrangementet starter med et foredrag, hvor Aslak Ransby fortæller om kampagnen “Vi holder hackerne ude”, truslerne vi skal beskytte os mod online og de små handlinger, vi kan foretage for at blive sikre digitalt.

Aslak Ransby er selvstændig sikkerhedstræner og programmør. Han underviser i digitalt selvforsvar på blandt andet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

– Efter foredraget går vi i gang med praktiske øvelser. Vi gennemgår udvalgte øvelser fra kampagnens undervisningsmateriale med deltagerne, uddyber Louise Brasholt.

Øvelserne hjælper deltagerne med at lære de nye færdigheder, der skal til for at sikre sig selv digitalt. Der er et stort udvalg af øvelser og emner i materialet. Mere end man kan nå til et enkelt arrangement.

– Vi har udvalgt to af kampagnens temaer, “Slå to-trins-login til og lav dit kodeord længere” og “Reagér kun på sikre beskeder”, som vi laver øvelser i til arrangementet. I den første øvelsesblok gennemgår deltagerne de samme øvelser, med individuel teknisk assistance, til at komme i mål, forklarer Louise Brasholt.

– I anden øvelsesblok kan deltagerne få individuel hjælp til deres computer, tablet eller smartphone. Sideløbende kan deltagerne fortsætte med praktiske trin for trin-øvelser, baseret på undervisningsmaterialet, slutter Louise Brasholt.

Det er gratis at være med, men billetter skal dog printes på http://billetten.dk/event/74973  eller på biblioteket.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments