Dagli’Stuen i butikken hos uddeler Klaus Kold blev i denne uge forvandlet til Blomsterstuen i Bindslev.
Siden Bindslev Blomster har lukket, har det nemlig været svært at købe en frisk bundet buket efter eget ønske i byen. Derfor tog Klaus Kold initiativ til at lave betjent blomsterbinding i Dagli’Brugsen.
Indtil videre er det kun fredag og lørdag, at der vil være blomsterbinding i Blomsterstuen. Det er dog muligt at bestille buketter og bårebuketter med mere i butikken. Ligeledes vil der være friske buketter og grønne planter i butikken hele ugen, mens det er op til weekenden, at Birte står og binder buketter efter kundernes ønske i Blomster’Stuen.
Så mangler man en buket til en fødselsdag eller skal konen forkæles med lidt blomster, er der nu atter mulighed for at få et buket efter eget ønske i Bindslev.