Betinget fængsel for røveri mod to drenge i Hirtshals

Ung mand er blevet idømt 1 års betinget fængsel og misbrugsbehandling efter overfald og røveri i Hirtshals.

19

Den unge mand, som 17 år gammel begik vold mod to drenge og frarøvede dem deres mobiltelefoner i skolegården og ved kirken i Hirtshals, fik mandag 1 års betinget fængsel ved Retten i Hjørring, oplyser Nordjyske Stiftstidende.

Volden og røveriet fandt sted i december 2013, hvor et par drenge på dengang henholdsvis 13 og 14 år legede i skolegården først på aftenen, da den unge mand, som på det tidspunkt var 17 år, dukkede op og efterfølgende slæbte dem over til kirken.

Den unge mand på nu 19 år nægtede sig imidlertid skyldig i røveri, men domsmandsretten vurderede ikke desto mindre, at der var tale om røveri, fordi det var truslerne og volden, som fik de to drenge til at give ham deres telefoner.

Dommen er betinget af, at den unge mand kommer i misbrugsbehandling. Desuden skal han betale erstatning for drengenes ødelagte mobiltelefoner, skriver Nordjyske Stiftstidende.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments