
Bestyrelsen i den lokale rideklub har brug for en håndsrækning fra familie og venner samt alle lokale i og omkring Bindslev og Tversted.
– Vi mangler både aktive og passive medlemmer, så vi kan komme med igen. For har vi ikke nok aktive medlemmer i stalden, mister vi også noget af vores tilskud fra kommunen, fortæller Karina Nikkelsen.
– Derfor rækker vi nu en hånd ud til alle de lokale, hvis BTR skal overleve. Vi har brug for al den hjælp, vi kan få, fra alle, der vil hjælpe, for at vi kan drive vores elskede rideskole videre, tilføjer Karina Nikkelsen.
Klubben kæmper kort fortalt for at samle nok midler ind til en eller to skoleheste mere, så de kan tage flere elever ind til undervisning.
Aktuelt er klubben imidlertid der, hvor de er nødsaget til at række ud og bede alle om hjælp. Både hjælp fra private og erhvervsdrivende er kærkomne i forn af sponsorater eller lignende.
Bestyrelsen har nogle forskellige events på tegnebrættet sidst på sommeren, så hold øje med vores side på Facebook ved navn Bindslev Tversted Rideklub og deres hjemmeside: BTR
Aktiv medlemskab kr. 300 – pr. år.
passivt medlemskab kr. 150 – pr. år
Kort om BTR
Rideklubben har eksisteret siden 1978 og er en lille hyggelig klub med begge ben solidt plantet på jorden.
Det er vigtigt, at alle føler sig trygge og velkomne, at tingene foregår i den enkeltes tempo, både i stalden og i undervisningen.
Klubben har gode faciliteter med blandt andet to udendørs ridebaner, en ridehal, gode folde og et kanon sammenhold.