Bestyrelsen byder Pia Fonseca velkommen på Fyrklit

Formand Ingemann Brixhuus og bestyrelsen byder Pia Fonseca velkommen til jobbet som hotelchef på Fyrklit.

29

Det er med udtrykt tilfredshed, at bestyrelsen den 1. marts kan byde Pia Fonseca velkommen som ny hotelchef på Fyrklit.

– Pia er udvalgt blandt 40 ansøgere, og med sine 22 års erfaring som indehaver af Bindslev Hotel, får vi en hotelchef med et godt og bredt erfaringsgrundlag, siger Ingemann Brixhuus, som er formand for bestyrelsen på Fyrklit.

Med en investering på den gode side af 50 millioner gennem de seneste år, har Fyrklit undergået en omfattende renovering. Samtidig har vi med overtagelsen af driften af restaurant og kursusaktiviteterne i eget regi siden 2012, og ikke mindst med ansættelsen af ny køkkenchef og restaurantchef sidste år, fået en mærkbar stigning i driften, noterer formanden.

– Med en total udsolgt koncert i fredags, og også den næste den 10. februar, er også aktiviteterne med Fyrklit Alive positive modtaget af vore gæster. Det giver et solidt grundlag for at videreføre succesen for den nye Hotelchef, og vi er i bestyrelsen overbeviste om, at Pia Fonseca vil tilføre endnu flere aktiviteter og events, uddyber Ingemann Brixhuus.

Da Pia Fonseca samtidig bor i Hirtshals, har hun en stor lokal berøringsflade, og et godt indblik i de forhold der hersker i lokalområdet, vurderer formanden hos Fyrklit.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments