Alkoholpåvirket mand påkørte træ i Hirtshals

Politi og lægeambulance blev natten til lørdag tilkaldt til Hirtshals. En beruset mand var kørt af vejen og havde påkørt et træ.

12

En mandlig bilist pådrog sig heldigvis ikke væsentlige skader, da han meget alkoholpåvirket kørte af vejen ved Margrethevej og Sønderringvej i Hirtshals. Her påkørte han ikke bare et træ, men først skiltet, der viser mod Horne.

Anmelderen af ulykken sad og holdt bilistens hoved, da politiet ankom, oplyser TV2 Nord.

– Vi får af vide af anmelderen, at har har sovet eller været bevidstløs al den tid, han har været der. Meldingen fra embedslægen er, at han har slået hovedet, men at han ikke har nogle væsentlige skader, fortæller vagtchef Carsten Kjær fra Nordjyllands Politi.

Ulykken skete omkring kl. 03.10 natten til lørdag.

Foto: Per Frank Paulsen og FlasekPosten.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments