Berømt Beetle sælges billigt af TV2/Nord

En af de mest iøjnefaldende nordjyske biler, som er Mogens Jørgensens berømte Beetle, er til salg for kun 75 kroner.

11

FlaskePostens samarbejdspartner tilbyder en heldig nordjyde at købe værten Mogens Jørgensens berømte VW Beetle for et symbolsk beløb.

– For kun 75 kroner køber man et lod i konkurrencen om at vinde bilen til sig selv. Og samtidig melder man sig ind i vores støtteforening Club Nord, hvor vi tilbyder mange unikke arrangementer for nordjyderne, siger Karen Bering, der er eventchef på TV2/Nord.

Club Nord har senest lavet en intimkoncert med Lars Lilholt, hvor 50 medlemmer af støtteforeningen mødte musikeren på Vitskøl Kloster. Og i løbet af foråret sender foreningen hele 4 busser med medlemmer til København for at besøge Matador-byen Korsbæk, og på hjemvejen besøge TV2 i Odense.

– Vores formål med Club Nord  er at give nordjyderne interessante og anderledes oplevelser, og det er også her, Mogens Jørgensens bil kommer ind i billedet. Vi ved, at mange nordjyder drømmer om en tur i den seje Boble, og nu er det så, at vi sælger den for kun 75 kroner, siger eventchefen.

– Og så er det vigtigt at understrege, at Mogens Jørgensen altså ikke følger med i købet. Ham beholder vi, slutter Karen Bering.

I de næste 8 uger vil Mogens og bilen komme rundt i Nordjylland. Læs mere på klubbens website om, hvornår han kommer til din by.

Link: Club Nord

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments