Berit og Jan Woller siger tak efter dåben af HG 236 Milton

Det har ikke blot været en lang rejse at få lavet fartøjet, men forståeligt nok også bevægende for familien Woller, da de sidste fredag fik leveret HG 236 Milton fra Hirtshals Yard.

625

Det var som omtalt på dagen intet mindre end en historisk bedrift, da Hirtshals Yard den 6. oktober endelig kunne levere HG 236 Milton til familien Woller.

– Vi vil gerne sige tak til alle, som var med til at gøre dagen for dåben af HG 236 Milton mindeværdig, og tak for alle de fine gaver, vi fik. Det har været en lang rejse for at få båden færdig, men det er blevet et flot og godt resultat, lyder det nu fra Berit og Jan Woller.

– Tak til Hirtshals Yard for at ville dette og til folkene på gulvet. Også tak til alle underleverandørerne, der bakkede op om projektet, slutter Berit og Jan Woller.

Det 17 meter lange og smukke fiskefartøj ligger under messen DanFish fra den 11. til den 13 oktober ved kaj i Aalborg Havn.

Link til tidligere artikler om fartøjet: HG 236 Milton

Foto: Arkiv.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments