Den 14. juli i år ville den svenske filminstruktør og manuskriptforfatter Ingmar Bergman være fyldt 100 år – samme dag som Lønstrup Biograf fyldte 100 år.
Han er en af filmhistoriens største instruktører, og filmen giver et indblik i mennesket Bergman. En gennemgående pointe er, at man skal være varsom med at tage hans selvbiografiske erindringer for pålydende. Alt, hvad han har fortalt om sit liv, skal tages med et gran salt, mens han omvendt er hudløst ærlig i sin filmkunst.
Ingmar Bergman (født 14. juli 1918) var ”verdens mest berømte filminstruktør”, hævder dokumentaristen Jane Magnusson i sin speak til Bergman – et år, et liv. Det er måske nok alligevel en overdrivelse. Men at han var en af efterkrigstidens mest fremtrædende europæiske filminstruktører, kan ikke nægtes.
Og utvivlsomt Sveriges mest kendte.
Blandt hans tidlige dyrkere var de senere franske nybølge-instruktører François Truffaut, Jean-Luc Godard og Eric Rohmer. Og i 1998 prøvede Lars von Trier forgæves at få den da 80-årige svensker til at lave en Dogme-film. Bergman værdigede ham end ikke et svar.
”Han betød sindssygt meget for mig, det dumme svin,” udtaler Trier kort i filmen, der desværre udelader baggrundshistorien.
Flere år før Trier vakte furore med sine udtalelser om, at han forstod Hitler, gik Bergman i øvrigt meget længere ved at indrømme, at han så op til og sympatiserede med nazisterne. Først i 1946 tog han afstand fra Hitler.
Det er med i filmen, hvor det forklares med et ønske om at forgrimme sig selv!
Det er flere spændende arkivfund, som blandt andet dokumenterer den udbredte ”Bermania”, der herskede, da hans karriere var på sit højeste. Suppleret af mange interviews, også med Bergman selv, levendegør materialet tiden og stiller skarpt på Bergman som privatperson og filmskaber.
En gennemgående pointe er, at man skal være varsom med at tage hovedpersonens selvbiografiske erindringer for pålydende. Alt, hvad han har fortalt om sit ”lorteliv”, skal tages med et gran salt, mens han omvendt er hudløst ærlig i sin filmkunst.
I sine film trækker han gerne på hovedstolen og anvender sig selv ”både som træ og som økse”, som han selv udtrykker det. Og så går han ikke af vejen for at piske sig selv.
»Bergman – et år, et liv« er uomgængelig for alle filmhistorieinteresserede, der ønsker at blive klogere på Bergman.
Lønstrup Café Bio viser første gang onsdag den 17. oktober kl. 19.30 den aktuelle dokumentarfilm om Ingmar Bergmann »Bergman, er år – -et liv«. Den vises også den 18., 19 og 21. oktober kl. 19.30.