Bergensfjord og Stavangerfjord vil fortsat sejle under Dannebrog

Dannebrog i agtermasten på Oslofjord er angiveligt en torn i øjet på Fjord Lines marked omkring Sandefjord, skriver magasinet Søfart.

1830
Foto: Preben Andersen.

Færgerne til og fra Hirtshals Havn er imidlertid ikke indbefattet i de aktuelle overvejelser om skift til norsk flag, forsikrer koncernchef i Fjord Line Rickard Ternblom over for magasinet Søfart.

Torsdag 26. marts løftede norske Fjord Line ikke desto mindre i en pressemeddelelse sløret for planer om hjemflagning af den nuværende danskflagede færge Oslofjord fra det danske DIS-register til det norske NOR-register.

Direktør Rickard Ternblom hos Fjord Line. Foto: Arkiv.

Rickard Ternblom bruger betegnelsen hjemflagning ud fra den betragtning, at 90 pct. af passagerne på ruten Sandefjord – Strømstad er nordmænd, og at den norskejede færge reelt aldrig kommer er i Hirtshals Havn.

Koncernchefebn understreger samtidig, at det er naturligt for et rederi med vækstambitioner at kunne operere med flere flag i flåden.

– Jeg vil ikke spekulere yderligere i skift fra DIS til NOR, men jeg kan sige, at vi er meget glade for vores nuværende danske besætninger – og vi er også glade for det danske flagregister, som vi nu har sejlet under i 12 år, siger Rickard Ternblom.

Kilde: Søfart.

Link til tidligere artikel

Fjord Line vil trække Oslofjord med hjemhavn i Hirtshals ud af DIS

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments