Beretning om året 2014 hos Bindslev Harmonikatræf

I denne artikel kan du læse formanden Finn Nymanns beretning fra generalforsamlingen om året 2014 hos Bindslev Harmonikatræf.

18

Billedet ovenover er fra generalforsamlingen, hvor overskuddet på 91.375,81 kr. blev uddelt til de syv foreninger, der står for Bindslev Harmonikatræf. Foreningerne er Bindslev Tversted Idrætsforening, BTI’s Venner, Bindslev Tversted Rideklub, Elværkets Venner, Tannisbugthallen, BHE og Baptistmenigheden, der alle modtog 13.053,70 kr. hver.

Af Finn Nymann.

2014 har jo været et noget turbulent år, da Børge Jensen valgte at træde ud af bestyrelsen, og vi ligesom skulle til at stå på egne fødder. Heldigvis var Børge tilknyttet træffet som  konsulent, så hvis der var noget vi var i tvivl om, kunne han træde til med vejledning. Tak til Børge for hans assistance

En anden der også havde valgt at træde ud af bestyrelsen var Erik Søndergård. Også Erik havde tilbudt os at han skulle hjælpe den nye campingansvarlige med at komme ind i tingene, så han blev også brugt flittigt, så også tak til dig Erik for din hjælp.

Erik Søndergård tilbød os at han stadigvæk ville være kasserer og føre regnskab, hvad vi tog imod med kysk hånd, da det er en stor opgave, som vi ikke kunne overkomme. Også her skal der lyde en tak til Erik.

Men 2014 har også været et år hvor vi igen har hentet besparelser på vores udgifter. Der blev etableret et El hold med Ole Olsen i spidsen. Dette hold trak alle kablerne til vores campingområde og hvad dertil hører.

Ole Olsen påtog sig også vederlagsfrit at stå til rådighed under hele træffet som el vagt.

Opstarts fasen i uge 29 og videre ind i uge 30  gik som sædvanlig upåklageligt. Disse faste hjælpere har styr på hvad der skal laves

Nedbrydningsfasen kører på skinner nu, det hjalp at vi fik sat bedre styring på dette, samt at vi også fik de 7 foreninger til at stille med 2 mand hver.

Vi kan kun glæde os over at vi allerede er næsten færdige om tirsdagen, hvor vi for år tilbage ikke var færdige før torsdag / fredag.

Da vi var kommet et godt stykke ind i 2014 kunne vi se at der var mange camping enheder der ikke havde tilmeldt sig, så vi besluttede at lukke den nederste tredje del af Knudsens mark, da det kunne spare tid ved ikke at skulle trække el til det område. Der var dog gjort klart med kabler til at vi kunne åbne den del af marken hvis det skulle blive nødvendigt. Desværre fik vi ikke brug for den del, som svarer til ca 55 pladser.

Vi var noget bekymret da vi syntes at tilmelding af campingvogne gik noget træg, men heldigvis så kom der mange lige op til træffet.

Medhjælperfesten syntes vi havde udtjent sit formål, og besluttede derfor at nedlægge denne og i stedet give vores medhjælpere en spisebillet som de fik efter endt vagt. til en værdi af kr. 50-. Denne billet kunne bruges i vores cafeterie, pølsevognen og grillen.

Også her kunne man tale om en besparelse da vi ikke længere havde udgifter ude i byen.

Ud fra de tilbagemeldinger vi fik om dette tiltag, var man yderst tilfreds med vores beslutning, og blev opfordret til at fortsætte med dette i 2015.

Noget nyt som vi også havde indført var at vi lavede en medhjælper devaluering umiddelbart efter træffet, da vi ad den vej måske kunne få nye ideer til harmonikatræffets fremtid, samt en måde at sige tak til alle de frivillige medhjælpere, ved at vær vært ved en bid brød.

Og  ganske rigtig så kom der mange forslag  med ting der kunne gøres anderledes og ting der kunne forbedres.

Ud fra antallet af tilstedeværende, er det noget vi vil gøre igen i 2015.

Bestyrelsen har besluttet at der skulle være mere åbenhed om Harmonikatræffet. Her tænker vi speciel på overskuddet. Derfor glædede det mig da Ride klubben ringede til mig for at fortælle at de ville lavet noget pr. i forbindelse med køb af en hest, som overskuddet fra Harmonikatræffet havde været med til at kunne komme i orden. Vi blev spurgt om vi ville troppe op ude hos dem, og ligesom være en del af den pressedækning, og vi sagde selvfølgelig ja med det samme.

Jeg har nævnt nogle grupper af hjælpere, men der skal lyde en stor tak til ALLE vores hjælpere for deres store indsats for at træffet kan komme i stand. Vi har fået mange tilkendegivelser fra vores gæster at der altid er styr på tingene og at de altid bliver mødt med venlighed og imødekommenhed af vores medhjælpere. Tak for jeres måde at være på. Uden jer intet træf.

Der skal også lyde en stor tak til jer der også altid låner os lastbil, traktorer og trucks. Uden disse lån ville det påføre foreningen en stor udgiftspost.

Sluttelig vil jeg takke mine bestyrelsesmedlemmer for et godt samarbejde i 2014, og jeg ved at det fortsætter i 2015.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments