Bekymrende holdning til fakta blandt visse borgere

FlaskePostens henvisning til en kritisk artikel om en studietur afslører en bekymrende mangel på interesse for fakta hos visse vælgere i Hjørring Kommune.

1239

Den lokale netavis valgte onsdag at henvise til offentliggjorte tal om en kommunal studietur til USA. Tallene blev fremført i netmagasinet Journalista.

I stedet for en saglig debat om forholdet mellem beløbets størrelse og studieturens formål forsøgte nogen at skyde budbringeren, hvilket som bekendt er et gammelt og beskidt trick, hvis man ikke bryder sig om budskabet. Der blev fremført fuldstændigt uvedkommende beskyldninger om Bodegaparti og Trumps metoder under artiklen hos FlaskePosten.

Det kunne i stedet have været interessant, hvis nogen kunne have påvist en rimelig sammenhæng mellem udgifter og udbytte i en tid med store besparelser. Ironisk nok påpegede den lokale netavis oven i købet selv i artiklen, at beløbet pr. deltager ikke forekom urimeligt, hvis man endelig skulle på studietur til USA.

Hvis nogen af beslutningstagerne bag eller deltagerne fra studieturen har taget deres profesionelle læringsfællesskab alvorligt, har de vel også på formaliseret vis evalueret studieturen. Har de allerede gjort det, forekommer det nærværende skribent at være en smal sag at fremlægge konklusionerne i en sådan evaluering.

Den lokale netavis lader sig kort fortalt ikke intimidere til tavshed, men står fast på en tilstræbt objektivitet og fremfører fakta, hvad enten de forekommer røde eller blå.

Netavisen stod fornylig under demonstrationen mod trusler last og brast med alle lokalpolitikerne. Ligeledes står vi fast på saglighed og fakta!

Link til tidligere artikel: Netmagasin påpeger forbrug af 300.000 kr. på tur til USA


Frem mod kommunalvalget den 21. november vil vi på den lokale netavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.


Foto: Arkiv.

4 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Tom Jensen
6 år siden

Kære Niels Skipper.
Jeg tror størstedelen af denne mudderkastning i kommentarerne kunne være undgået. Problemet er blot at du fik publiceret artiklen før den var færdig. Der er ingen der anfægter at beløbet er korrekt, men vi får ikke oplyst hvad pengene blev brugt til. Burde man ikke undersøge formålet med turen, hvem deltagerne var og eventuelt få en kommentar fra kommunen eller en deltager om, hvorvidt turen var pengene værd? Ingen, uanset politisk holdning/sympati, kan vurdere om pengene var givet godt ud på det foreliggende grundlag. Må jeg foreslå en opfølgende artikel om dette. Så kan vi vise vores holdning til fakta, ikke til delvis/mangelfuld fakta.

6 år siden

Enig – et nyhedsmedie har rent faktisk pligt til at formidle ALLE nyheder – også dem som går politikerne eller bestemte partier imod.

6 år siden

Jep

Jesper Larsen
6 år siden

Hvad kan formålet være med en studietur til USA for et byrådsmedlem?