Begyndertræning skydes i gang hos Havstrygerne

Nybegyndertræningen skydes den 13. marts kl. 17 i gang hos løbeklubben Havstrygerne.

12

Det nye hold er for dem, der aldrig har løbet før, eller som måske ønsker at genoptage løbetræningen efter en pause.

Formålet med dette begynderhold er at give nye løbere en god oplevelse med løb! Hvis det skal lykkes er det utrolig vigtigt, at blive ved med at tro på det i starten, hvor det kan virke ret så uoverskueligt. Det er den gode oplevelse og fornemmelsen af velvære, som skal styrke motivationen og lysten til at gøre løb til en naturlig del af hverdagen resten af livet.

Der er lavet program, som kan findes på klubbens hjemmeside under “Træning“.

Programmet bygger på en kombination af løb og gang, hvor træningsmængden og løbedelen øges langsomt. Forløbet sluttes af med at alle på holdet kan løbe 5 km!  De fleste vil efter denne begynderperiode kunne løbe sammen med klubbens øvrige løbere.

Et par gode råd til nye løbere:

  • Hvis ikke du har nogle gode løbesko anbefales det at få et par! At have de rigtige sko er vigtigt!
  • Hold programmet – især i starten – udover konditionen skal muskler og senere også bygges langsomt op. Ellers risikerer du skader.
  • Løb i naturen på bløde stier, hvis det er muligt – det skåner fødderne og benene.
  • Undgå at løbe for meget på bakker i starten. Det «smadrer» rytmen og åndedrættet – og det er der ingen grund til i starten!
  • Vær tålmodig og udholdende i starten – du skal nok blive glad for at løbe, efter den første tids lidt hårde ”investering”.
  • Gå/løb hellere en kort tur end ingen tur!
  • Løb mindst 2 gange om ugen – 1 gang om ugen er for lidt!

Havstrygerne vil have tovholdere ved hver træning, som er mandage og onsdage kl. 17.30 og lørdage kl. 10 fra Hirtshals Idrætscenter.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments