Befrielsen markeret af 3. klasses elever fra Hirtshals Skole

I fredags begynde 3. A ved Hirtshals Skole på deres emne om besættelsen og befrielsen af Danmark.

259

For at markere 75 års jubilæet for befrielsen var 3. A i fredags til løb ved Hirtshals Fyr. Her fik de formidlet viden gennem opgaver og læsestof om tyskernes besættelse af Danmark.

Denne mandag skulle tingene gøres endnu mere nærværende, så eleverne lavede opgaver relateret lokalt til dagen og perioden i Danmark. Også i dag var alle ved fyret for at besøge forskellige bunkers og blev fint guidet gennem folderen lavet af Bunkermuseet. Eleverne var ikke bare rundt i området, men oven i det hele var alle så heldige at se rigtig mange haletudser og minsandten en levende flagermus.

Tilbage på skolen lavede eleverne så de sidste lys færdige til vinduerne. Da man ikke må have levende lys, blev de på kreativ vis lavet ud af papir og pigerenser. Lysene står nu i klassen og pynter op på denne 4. maj for netop at markere 75 års jubilæet for befrielsen af Danmark.

– Det har været en pragtfuld og lærerig dag, som en af elever udtrykte det, hvilket alle var enige i og bifaldt.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments