Befrielsen fejres live fra Højruphus

Hans Wendelboe Bøcher har kørt det tunge digitale skyts i stilling til fejring af 75 året for befrielsen af Danmark.

219

Oplev de mange lys blive tændt, hør historien bag, se gamle film fra befrielsen i Hjørring og omegn, hør spændende interviews og tag med på en LIVE TOUR i Horne for at se andre lys i vinduerne. Det sker alt sammen hos Hans Wendelboe Bøcher ved Højruphus i Horne.

– Naturligvis, fristes jeg til at sige, naturligvis har jeg igen lys i vinduerne i Højruphus den 4. maj. Det er en vigtig historie at mindes. Og lur mig, om jeg ikke i år, ligesom tidligere, sender live fra forhaven. Traditionen med lys i vinduerne er et af mine ældste og stærkeste barndomsminder, som jeg deler – altså som barndomsminde – med min far, der var 3 år ved befrielsen i 1945, fortæller Hans Wendelboe Bøcher.

– Jeg opfordrer også dig til at sende en kærlig tanke til dem, der ikke nåede at opleve denne dag, men for uden hvem, vi måske ikke havde haft chancen! – Måske mange også vil have andre folk og andre konflikter i tankerne, som jeg havde det dén aften og nat i besatte Tibet. Alle kan bringe nye sider og sager ind i den 75 år gamle tradition, men ingen kan fjerne det centrale, det vigtige, det vægtigste argument; nemlig det, at Danmark for alvor blev befriet fra en ond magt, der kunne have udslettet alt det, vi siden har brystet os af og værdsætter så højt.

– Befrielsen i 1945 er uden sammenligning er større og mere skelsættende begivenhed end både coronapandemi og finanskrise, slutter den kreative historiefortæller fra Horne.

Oplev det hele direkte fra Højruphus på www.facebook.com/hanswendelboe den 4. maj fra kl. 19:30.

75-ÅRET FOR BEFRIELSENLIVESTREAMET direkte fra Højruphus på www.facebook.com/hanswendelboe 4. maj 2020 fra kl. 19:30.Oplev de mange lys blive tændt, hør historien bag, se gamle film fra befrielsen i Hjørring og omegn, hør spændende interviews og tag med på en LIVE TOUR i Horne for at se andre lys i vinduerne!Velkommen til og TILLYKKE med 75-årsjubilæet!#befrielsen #4maj #Danmarksbefrielse #4maj1945 #hornehøjtogherligt #horne #4maj2020

Gepostet von Hans Wendelboe Bøcher am Sonntag, 3. Mai 2020

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments