Befarne skibsassistenter søges til Fjord Line A/S

Da Fjord Line som sædvanlig går fra at have 3 skibe i rute til at have 4, så skal rederiet bruge ekstra besætning, der kan varetage stillinger som befarne skibsassistenter.

821
Foto: Jens Kranen Photography.

Fjord Line har ledige tørner – nogle starter i marts, mens andre starter i juni/juli. Tørnerne løber frem til august-oktober efter vores højsæson.

Hvis du er interesseret, så skal du bare sende din ansøgning – også hvis du på nuværende tidspunkt går på skole og først er klar til opstart i juni/juli.

Primære arbejdsopgaver:

  • Deltage i det daglige arbejde med skibets drift såvel på dæk, maskine og apteringen
  • Lastning og losning af skib
  • Dagligt tilsyn og vedligehold af laste- og losseudstyr
  • Daglig rengøring
  • Gå sø- og ISPS-vagt
  • Diverse ad hoc opgaver

Din faglige profil:

  • Uddannet befaren skibsassistent med gyldige papirer iht. STCW er et krav
  • Evt. papirer som faglært skibsassistent med både effektiv sejltid under og over 12 måneder
  • Evt. Styrmand af 3. grad (Dog skal der søges Sønæringsbevis, som Bef. Skibsass. hos Søfartsstyrelsen)
  • Evt. Fiskeskipper af 1. grad (Dog skal der søges Sønæringsbevis, som Bef. Skibsass. hos Søfartsstyrelsen)
  • Erfaring fra lignende jobs, gerne fra passagerskibe
  • Gyldigt sundhedsbevis – blå bog
  • Gyldigt røgdykkercertifikat

Din personlige profil:
I Fjord Line arbejder vi med 4 personlige kompetencer, når vi ansætter nye medarbejdere:

  • Faglighed: Du skal selvfølgelig kunne dine ting, men du skal også være nysgerrig på at lære mere og ikke være bange for at springe ud i nye opgaver.
  • Service: Vi sælger oplevelser og gæsterne betaler din løn. Derfor forventes det af alle, at vi gør lidt ekstra for gæsterne – uanset hvem gæsterne møder.
  • Samarbejde: Der er selvfølgelig behov for, at du kan samarbejde med dine nærmeste kollegaer og være en del at teamet. Men for at Fjord Line bliver en succes, så må du også kunne samarbejde på tværs afdelinger, sø og land, samt landegrænserne.
  • Stabilitet: Du er en del af teamet, og derfor forventes det, at man altid kan stole på din indsats, og at du møder til tiden.

Vi tilbyder:

  • Tidsbegrænset ansættelse, hvor du går i en 1/1-tørn på 14 dage
  • Opstart i marts eller juni/juli
  • Godt arbejdsklima med gode kollegaer
  • Løn iht. overenskomst mellem Fjord Line Danmark A/S og Metal Maritim eller mellem Fjord Line Danmark A/S og Sømændenes Forbund.
  • Stillingen vil primært være tilknyttet dækket/broen, men der kan forekomme opgaver i maskinen efter behov.

Hvis stillingen er noget for dig, så skynd dig at sende din ansøgning – vi vil løbende kalde til samtale på de personer, der skal bruges fra marts.
For at komme i betragtning til stillingen SKAL ansøgningen sendes via hjemmesiden.

Hvis du har nogle spørgsmål, hvordan du søger stillingen, så kan du kontakte HR-partner David Rasmussen på HR@fjordline.com.
Det vil være lederne ombord, der bedømmer ansøgningerne og udvælger kandidater til samtale.

Rederiet Fjord Line
Hvert år flytter Fjord Line millioner af mennesker af søvejen på tværs af Skandinavien foruden fragt af arbejdskøretøjer og gods. En mission der bliver styret fra hovedkontoret i Egersund i Norge, foruden flere kontorer i Norge samt i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Polen og Litauen.

Vores mission hedder “Moving People”, og denne mission bliver udført via vores ruter fra Hirtshals mod Langesund og Stavanger-Bergen. I sommerhalvåret bliver vores hurtigfærge sat ind på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand, så du kan opleve den hurtigste rute mellem Norge og Danmark på blot 2 timer og 15 minutter. Herudover forbinder vi også Norge og Sverige af søvejen med 4 daglige afgange mellem Sandefjord og Strömstad.

Prisvindende færger passer på miljøet
Overfarterne mellem Bergen, Stavanger, Hirtshals og Langesund varetages af Fjord Lines præmierede skibe MS Stavangerfjord fra 2013 og MS Bergensfjord fra 2014. De to skibe er verdens første, største og mest miljørigtige af deres slags, da de udelukkende anvender flydende naturgas som drivmiddel. Med overgangen til flydende naturgas har Fjord Line således opnået enestående miljøgevinster, heriblandt 92% reduktion af NOx-udledning, 100% reduktion i udledning af svovl og 98% reduktion af partikler

Meget mere end blot færgeoverfart
Som et af verdens mest moderne rederier er Fjord Line meget mere end blot transport fra A til B: Selskabet tilbyder en bred vifte af oplevelser både til vands og til lands, fra hyggelige cruiseoverfarter over komplette pakkerejser i Skandinavien.

I tilgift arbejder vores medarbejdere hårdt på at give både gæster, samarbejdspartnere og kollegaer en fantastisk service – en service der skal få gæster til at komme igen og gøre hver ny arbejdsdag til en god dag.

Parat til fremtidens færgefart
I 2020 indsættes en nybygget katamaran på ruten Hirtshals-Kristiansand og herved fordobles kapaciteten. Den nye katamaran bygges naturligvis – som altid i Fjord Line – med øje for både miljørigtig drift og optimeret passagerkomfort i lyse og luftige omgivelser i skandinavisk design.

Antal ledige stillinger:
6

Vigtige datoer
Offentliggjort den:
8. februar 2019
Ansøgningsfrist:
4. april 2019
Ansættelsesdato:
Snarest muligt
Virksomheden tilbyder
Ansættelsesform: Vikariat
Ugentlig arbejdstid: Deltid
Vilkår: Almindeligt job
Kontaktpersoner
David Rasmussen
Hovednummer: 97963040
Arbejdsgiver
FJORD LINE DANMARK A/S
Dalsagervej 9
9850 Hirtshals
(Arbejdspladsen ligger i Intet fast arbejdssted)
David Rasmussen
Hovednummer: 97963040
Arbejde direkte: 97963040
Ansøgning
Søg via virksomhedens hjemmeside
Annonce ID
4943329


Kilde: Jobindex.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments