Bedre Psykiatri havde succes med foredrag om konflikthåndtering i forhold til autisme og ADHD

Bedre Psykiatris Lokalafdeling Hjørring havde tirsdag og onsdag givet alle interesserede mulighed for at få et indblik i og en forståelse af, hvad det indebærer at klare konflikthåndtering i forhold til autisme og ADHD.

433

Konfliktmægler Sanne Vahlun var en fantastisk formidler af emnet såvel i sit foredrag i Metropol som i det 5-timers kursus, som blev afholdt på Produktionsskolen.

Den store tilslutning på ca. 160 interesserede er ifølge arrangørerne et sikkert tegn på, at behovet for at få viden og indsigt i, hvordan man kan håndtere en konflikt, er stor. Deltagerne til begge tilbud bestod da også af såvel pårørende som personer, der til daglig arbejder professionelt med ADHD og autisme i Hjørring Kommune.

Sanne Vahlun var i den grad i stand til at videregive sin viden og erfaringer, hvorfor alle også gav udtryk for glæden ved at have fået så gode muligheder til bedre at være i stand til at håndtere de konflikter, som mennesker diagnoser ofte bliver stillet i.

På den baggrund blev de i Bedre Psykiatri opfordret til at give samme tilbud på et senere tidspunkt. Ligesom de blev bedt om at fortsætte deres arbejde med hensyn til det at nedbryde tabuer, tvivl og tavshed omkring psykisk sygdom blandt de unge mennesker.

Emnet skal således også ses i sammenhæng med den række af tilbud, som Lokalafdeling Hjørring gennem det sidste år har givet i forbindelse med de alt for mange unge, som dagligt udfordres af deres psykiske sårbarhed.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments