BDO søger medarbejder til Hirtshals, Brønderslev og Hjørring

Medarbejder i Business Services & Outsourcing søges til BDO i Hirtshals, Brønderslev og Hjørring.

483

Med vores overordnede strategi ”Indlevelse skaber udvikling” har vi i BDO sat fokus på dialogen med kunden og den værdiskabende rådgivning og revision.

For at lykkes kræves dygtige og dedikerede medarbejdere, som sætter respekt og relationen til kunden højt.

BDO søger derfor en ny kollega til vores Business Services & Outsourcing team hos BDO i Hirtshals, Brønderslev og Hjørring.

Jobbet

Du bliver en del af BSO-afdelingen på BDO’s kontor i Hirtshals, Brønderslev og Hjørring. Her vil du få 10 kolleger.

Afdelingen er i rivende udvikling, så du vil få mange spændende og alsidige opgaver. Vi servicerer vores kunder med fleksible løsninger inden for alt fra fakturering til den overordnede økonomibaserede ledelsesrapportering. I jobbet som BSO medarbejder bliver du en del af Hirtshals, Brønderslev og Hjørring-teamet, og i samarbejde med dine kolleger og revisorer vil du servicere egne kunder inden for bogholderi, lønadministration og økonomistyring.

Arbejdet udføres både på kontoret og ude hos den enkelte virksomhed. Du vil bl.a. komme til at arbejde med bogføring, afstemninger, periodiseringer, moms, løn, månedsafslutning, årsafslutninger og rapportering.

Da jobbet kræver kontakt til mange kunder, er det vigtigt, at du trives i samarbejdet med forskellige mennesker. Du får frihed under ansvar til selv at styre dine opgaver, hvilket skaber stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid.

Primære opgaver
  • Finansbogføring
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Time-/sagsstyring
  • Lønadministration
  • Betalingsforslag i bank
  • Ad hoc økonomi- og kontorassistance hos kunder.
Faglige kompetencer
  • Erfaring med bogholderi og lønadministration
  • Erfaring med bogføring, debitorer, moms, løn mv.
  • Kendskab til løn- og bogføringssystemer – gerne E-conomic, NAV, Danløn, Dataløn m.fl.
  • Flair for anvendelse af den seneste nye teknologi.
Personlige kompetencer
  • Kundeorienteret og god til at kommunikere og skabe relationer i samarbejde med forskellige mennesker
  • Imødekommende og gode samarbejdsevner
  • Tager ansvar for dine opgaver fra start til slut
  • Tænker i udvikling for kunden, BDO og dig selv
  • Fagligt nysgerrig og opsøgende i forhold til at erhverve ny viden og kompetencer
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Trives med skiftende arbejdssteder.
Vi tilbyder

Du skal kunne trives med et højt tempo og mange kontaktpunkter. Du bliver en del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver både i det daglige og på længere sigt. BDO tilbyder et job med gode muligheder for udvikling, ansvar og udfordringer.

Vores mål er, at du oplever gode karrieremuligheder og en fleksibel karrierestruktur, der passer til dit temperament og dine ønsker. Du får tilbud om kontinuerligt at videreudvikle din faglighed. Vi har vores eget uddannelsescenter “BDO Academy“, hvor vi tilbyder kurser og videreuddannelse, så vi sammen kan levere en høj kvalitet i tråd med BDO’s værdier og dine karrieremål.

BDO tilbyder desuden pensionsordning, en lang række medarbejdergoder og rabatordninger samt en attraktiv lønpakke, som forhandles individuelt.

Ansøgning

Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores kontor. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kim Winther, Statsautoriseret revisor på tlf. 96235400.

Ansættelsesdatoen er snarest – ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

SØG JOB

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Tiltrædelse

Snarest muligt

Arbejdssted

Hirtshals, Brønderslev og Hjørring

Kontaktperson

Kim Winther, Statsautoriseret revisor på tilf. 96235400.

Foto: Arkiv.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments