B&B by the Sea præsenteret på Toppen af Danmark

Toppen af Danmark præsenterer nu B&B by the Sea som udgangspunkt for de store og gode oplevelser i Hirtshals.

12

FlaskePosten har forlængst omtalt både Dorthe Schaltz og Rikke Vandsteds overtagelse af Hirtshals Vandrerhjem og deres forvandling af stedet til B&B by the Sea, men nu præsenteres det nye sted tillige for byens og landsdelens gæster hos turistdestinationen Toppen af Danmark.


Dorthe Schaltz og Rikke Vandsted havde hurtigt i forløbet flaget klar hos B&B by the Sea.

Med en af Danmarks flotteste udsigter er der plads til at tage i mod et halvt hundrede gæster. Fra værelserne og de store sale med panoramaudsigt kan man opleve det storslåede Skagerrak. Lige uden for døren møder B&B by the Seas gæster en speciel klitformation, og i sydlig retning ses en af byens smukkeste bygninger; Hirtshals Fyr, skriver Toppen af Danmark.

Som navnet B&B by the Sea mere end antyder, er hovedproduktet overnatning og morgenmad. Der bliver satset på, at kræse omkring gæsterne, så et ophold her bliver en uforglemmelig oplevelse. B&B by the Sea har 17 værelser og plads til godt et halvt hundrede gæster.

Foruden B&B-konceptet satses der på selskaber og servicering af foreningslivet. De fleksible lokaler betyder, at der kan tages imod flere størrelser selskaber med op til omkring 80 personer. Det giver mange anvendelsesmuligheder, som skal udnyttes året rundt.

Foto: B&B by the Sea og FlaskePosten.

Kilde: Toppen af Danmark.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments