
FlaskePosten er kommet under vejr med, at Hirtshals Handel & Erhverv i første omgang havde foreslået, at Banegårdspladsen bliver omdøbt og opkaldt efter Iver Espersen.
Det har sidstnævnte dog ifølge webavisens kilder frabedt sig, men en lokalhistorisk velbevandret ansat hos Iver Espersen fik da den idé, at pladsen passende, hvis den endelig skulle omdøbes, kunne kaldes Havnefronten.
Det er nemlig angiveligt lige præcis det navn, som området oprindeligt havde, da den nu smukt renoverede bygning, hvorover Skageraks fane i dag vajer, indeholdt havnens aller første administration.
Den endelige beslutning om et navneskift ligger imidlertid hos Teknik- & Miljøudvalget i Hjørring Kommune.