Bæredygtigt Landbrug svarer på kritik fra Jørgen Bing

I en replik under debatindlægget, hvor Jørgen Bing fra SF går i rette med foreningen, kritiseres han og Hjørring Kommune igen af folkene hos Bæredygtigt Landbrug.

19

Af Bæredygtigt Landbrug

Hr. Bing udtaler sig – igen – uden at have sat sig ordentligt ind i tingene. I Bæredygtigt Landbrug havde vi rent faktisk taget initiativ til flere debatter i 2017-udgaven af Naturmødet i Hirtshals og havde inviteret mange organisationer til at deltage i dem (det kan dokumenteres via bl.a. mails), men debatterne blev ikke godkendt af arrangøren.

Det er da også kendetegnende, at selv ved de indslag, som arrangørerne står bag (ikke alt er nemlig arrangeret af udefrakommende), er BL fraværende. Hjørring Kommune er arrangør af Naturmødet, og det er skatteborgernes penge, der bruges på arrangementet. Derfor burde man have sikret sig en alsidighed i programmet – og i de holdninger, der luftes på det tre dage lange møde.

Et naturmøde, som vi i øvrigt deltog i med en stand sidste år – hvor der var plads til BL’s holdninger i flere af debatterne. Vi havde også gerne deltaget i år (og havde faktisk også reserveret en stand) men sprang naturligvis fra, da det viste sig, at Naturmødet 2017 åbenlyst bliver skatteyderbetalt propaganda vendt mod det moderne og videnbaserede landbrug.


Link til det seneste af de tidligere debatindlæg: Bing: Tudekiks til Bæredygtigt Landbrug


Om Bæredygtigt Landbrug

Bæredygtigt Landbrug er en forening bestående af ca. 4.000 konventionelle og økologiske landmænd.

Foreningens medlemmer mener landbruget kan bidrage til samfundet med 35.000 nye arbejdspladser frem mod 2020, men for at de kan blive skabt, kræver det politisk vilje til at ændre rammerne for produktionen. Bæredygtigt Landbrug går forrest i arbejdet med at skabe bedre rammevilkår for landbrugsfamilierne.

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug blev stiftet den 1. februar 2010 ud fra en målsætning om at få afskaffet de økonomisk belastende dele af Grøn Vækst, sikre landbruget mod nye indgreb og få afskaffet skatter og afgifter, der belaster erhvervets økonomi i forhold til konkurrenterne i EU.

Bestyrelsen og bestyrelsessuppleanter i Bæredygtigt Landbrug

Formand
Flemming Fuglede Jørgensen

Næstformænd
Peter Rosendal, næstformand

Menige bestyrelsesmedlemmer
Peter Kiær, Gustav Garth Grüner, Jens Iversen, Jørgen Jørgensen og Peter Bohsen Jensen

Suppleanter
Karin Dinesen, Alfred Tværsig Olesen og Ulrik Lunden

Kilde: Bæredygtigt Landbrug.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments