FlaskePosten er denne torsdag blevet kimet ned og kontaktet på mails angående den pludselige skiltning med advarsel mod badning ved Husmoderstranden i Hirtshals.
Den lokale netavis har selvfølgelig straks kontaktet både vagten ved Hirtshals Havn og udvalgsformand Ole Ørnbøl fra Teknik & Miljø hos Hjørring Kommune. Problemet var bare, at ingen af de kontaktede umiddelbart havde en forklaring.
Kort tid efter ringede Ole Ørnbøl dog tilbage, idet han havde fundet ud af, at dagens målinger havde vist for højt indhold af colibakterier, hvilket sandsynligvis var forårsaget af det kraftige regnskyl, idet noget lignende var set sidste år efter samme vejrlig ved Tversted.
Derfor blev badevandsflaget fluks taget ned og skiltene opsat, men kommunen vil ifølge udvalgsformanden selvfølgelig tage nye målinger fredag morgen. Husmoderstranden er i øvrigt den eneste i Hjørring Kommune, der i dag har været ramt af forureningen, tilføjede Ole Ørnbøl.
Hvis teorien om, at regnskyllet har forårsaget udslippet af colibakterier, holder vand, om man så må sige, burde problemet angiveligt være borte i morgen.
Hvis ellers ikke et nyt regnskyl kommer på tværs, fristes skribenten her helt for egen regning til at tilføje.
Jesper Holst
Karoline Stærmose Bæk Pedersen
Per Møller Nielsen
Inger Marie Sejrskild Nielsen
Mark Holm Zimmer
Rikke Katrine Kristensen
Mia Heuck Annika Gaust??? Haha❤️
Torben Jensen
Bakterier…..vi er for længe i vandet?
men ikke forbudt !
Der er vel ikke til at komme til for husmødre
Der er en der har haft dårlig mave
Pyha da:)
Det er altså sådan helt bogstavelig talt noget l*rt
Louise Møller
Og det badede jeg i ???
Louise Møller adddd ?
Nemlig ?
Tak 😉
Hvad har man ellers en helt lokal netavis til i og omkring Hirtshals? Selv tak! ??