Af Mads Sørensen
Hovedvejen
Tornby
Den 16. september
(Lettere løssluppen)
Den mentale tilstand var nogenlunde genoprettet om bord. Og da vi tillige havde slidt vandet i Nordfjorden op med vores evindelige sejlen frem og tilbage, var det nu eller på et andet tidspunkt, vi måtte rundt STAD.
Badet i angstens fodsved. med hjerterne helt oppe i halsen lige under adamsæblet og spændte ringmuskler, stod alle mand og spejdede i horisonten medens vi nærmede os “Point of no return.”
Men helt uvirkeligt og mod alle naturlove, passerede vi i det smukkeste midtnorske sensommervejr. Finregn, tåge og 12*C.
Ikke så meget som et lille søsprøjt over boven kunne det bli’ til.
Frygten var gjort til skamme.
Og således lettede, med kropstemperatur og div. organer på plads, kunne vi fortsætte vor færd.
Den 20. september
“Det lakker mod enden”, som bådsen sagde, da han fik hældt fernis ned af ryggen.
Ak ja. Snart er endnu et togt fuldført. “Mission completed”, som en gammel græsk filosofa så rammende har udtalt. Og selv om rejsen ikke har været en lutter dans på lagkager, må man kalde den succesfuld. Begge pramme er i god stand nået frem til rette ejere og mandskabet har kun mindre ar på krop og sjæl. Kursen er sat mod det idylleriske fiskerleje Hirtshals. Her er det igennem en lang årrække lykkedes os at oparbejde et nært og fortroligt forhold til lokalbefolkningen.
Her vil vi restiturere og slikke vore sår samt forberede næste rejse.
Besætningen er fra Admiralitetet bevilliget landlov, så de kan deltage i dansant og anden uskyldig moro med de indfødte.
Bare pragtfuldt.
Link til seriens første epistel: Stemningsrapporter fra Mads Sørensen ombord på B/B Thor