B75 vandt lørdag i Jyllandsserien hjemme over VRI

Lørdag spillede Jyllandsserieholdet fra B75 hjemmekamp og vandt over VRI fra Vejlby Riisskov i den nye arena ved Hirtshals Idrætscenter.

16

Kampen i Jyllandsseriens oprykningspil til 2. division, stod idag imellem B75 og VRI fra Vejlby Riisskov i Århus.

Til denne kamp stillede B75 med følgende hold : Ebbe S. Andersen, Christian ”Snake” Andersen, Oliver Thomsen og Frederik Lund Kjeldsen.

Idet gæsterne fra VRI havde vundet første opgør i Århus, og ligger bedre placeret i rækken end B75, var der på forhånd forventning om en svær kamp for hjemmeholdet B75.

Gæsterne fra VRI kom dog også foran 2-0, men inden doublerne kæmpede B75 sig op på 4-4, og da hvert hold tog en doublesejr, blev det 5-5. Fire singler tilbage. Den første vinder VRI´s

Peter Mortensen, men herefter træder de unge B75´ere Ebbe, Frederik og Oliver i karakter og vinder flot de sidste tre singler.

Hermed vinder B75 kampen 8-6.

Man of the Match blev Ebbe S. Andersen, som vandt alle sine 3 singler og 1 double, heriblandt en flot sejr over Jyllandsseriens højst rangerede spiller Peter Mortensen.

Herudover leverede Oliver Thomsen en rigtig flot præstation med 2 single sejre og 1 double sejr. Oliver vandt i kampens sidste single 3-0 over rækkens femte bedste spiller Sebastian Schubert.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments