Den lokale bordtennisklubs førstehold i landets bedste række, som er Stigadivisionen, skal for første gang nogensinde spille semifinaler om Det Danske Mesterskab. De spiller på udebane mandag den 7. maj kl. 19.00 i Næstved.
Hjemmekampen spilles fredag d. 11. maj kl. 16.00 i Hirtshals Idrætscenter. De har derfor ikke bare brug for, men har i dén grad også fortjent så meget støtte som muligt mod et særdeles stærkt spillende, men ikke uovervindeligt hold fra Næstved.
– Vores andethold har også gjort det strålende. De spiller oprykningskamp til 1. division mod Amager. Den kamp spilles torsdag den 10. maj på Kristi Himmelfartsdag kl. 11.00 i Hirtshals Idrætscenter, fortæller Daniel Christensen.
Der er gratis entre til begge kampe hos B75!