B75 slutter på flot femteplads i Stiga Divisionen

Bordtennisklubben B75 fra Hirtshals slutter en absolut godkendt sæson på femtepladsen i landets bedste bordtennisrække Stigadivisionen.

11

Søndag blev sidste runde i grundspillet afviklet, og B75 var igen, som om lørdagen, uden sine tre stærkeste spillere, Ibrahima Diaw, An Shu og Istvan Moldovan.

B75 stillede op med Jakub Dorocinski, Emil Jangvik, Jens Rosenbaum og Ivik Nielsen i udebanekampen imod topholdet OB i Odense. Fynboerne levede til fulde op til favoritværdigheden, og gjorde rent bord med en 5-0 sejr over B75. B75’s grønlandske landsholdsspiller Ivik Nielsen fik sit debut i Stigadivisionen, og det var første gang nogensinde at en grønlænder har optrådt i Stigadivisionen.

Da Virum samtidig spillede uafgjort 4-4 imod CPH Bordtennis, overtog de fjerdepladsen fra B75, og dermed også slutspilspladsen.

B75 eventyret i første sæson i Stigadivisionen slutter altså her – på 5. Pladsen – lige akkurat et point fra en slutspilsplads. Selvom man i B75 selvfølgelig lige nu er skuffede, så er sæsonen så absolut godkendt. Målsætningen var at sikre sig endnu en sæson i Stigadivisionen, og i første halvdel af grundspillet tog B75 alt og alle med storm, og lå halvvejs nummer 1 i Stigadivisionen.

Et andet mål for sæsonen var at byde lokalbefolkningen på flot, underholdende og spændende bordtennis, og herigennem tiltrække publikum og skabe opmærksomhed omkring sporten. Dette mål er også i allerhøjeste grad opfyldt.

Hjemmekampen imod Roskilde tiltrak 160 tilskuere, og den sidste hjemmekamp i lørdags imod Næstved blev overværet af 120 tilskuere. Formentlig har B75 haft Stigadivisionens største tilskuerantal igennem hele grundspillet. Der lyder en stor tak fra B75 til alle, som har bakket klubben i løbet af sæsonen. Altså en absolut godkendt debutsæson i Stigadivisionen.

Nu gælder det klubben aller vigtigste målsætning, nemlig oprykning til 1. Division for klubbens andethold. Andetholdet har indtil nu vundet alle sine kampe i 2.division Midt, og et sikret 1. Pladsen, og dermed kvalifikationsspil til 1.division.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments