B75 sejrede i Stigadivisionen

Ikke mindre end tre hold fra B75 spillede lørdag kamp, hvilket var 3. og 2. samt Stigadivisionen.

137

Af Nicklas Bjerregaard
Bordtennisklubben B75

Stigadivisionen spillede lørdag hjemme mod Herlev, som endnu ikke havde vundet en kamp, men var 100 procent klar til at give alt, hvad de havde mod et stærkt og veloplagt hold fra B75.

B75 stillede op med den egyptiske landsholdsspiller Khaled Assar, den svenske landsholdspiller Simon Söderlund, den tidligere storspiller fra Kina, som har slået mange af verdens bedste i sin tid, An Shu, samt den danske handicaplandsholdsspiller Martin Lund.

Der blev spillet, indtil et hold først havde vundet fem kampe, eller til 4-4.

Det blev nogle svære kampe. Martin og An Shu spillede to spændene og gode kampe, som de dog tabte, mens Khaled og Simon vandt deres to, så stillingen var  2-2.

Efterfølgende spillede An Shu, Khaled og Simon nogle rigtig gode kampe og vandt alle 3, så holdkampen endte 5-2 til B75, hvilket er et rigtig godt resultat mod et stærkt hold fra Herlev.

Se ovenfor hele kampen mellem B75 og Herlev på hjemmebane i Hirtshals.

Med sejren følger foreløbig førsteplads i Stigadivisionen.

I 2. division spillede B75 i Hørning mod Hørning og Silkeborg, som også skulle vise sig at være to rigtig spændene kampe.

B75 stillede op med den bedste grønlandske landsholdsspiller Ivik Nielsen, den rumænske U21 landsholdsspiller Bogdan Singeorzan, et af B75’s egne talenter Morten Iskov, og en af klubbens andre talenter Tobias Dyrendal.

Første kamp var mod Hørning, hvor der blev lagt ud med to doubler, hvor Morten og Ivik vandt deres double, mens Tobias og Bogdan tabte.

Efterfølgende vinder Bogdan 3 ud af 3, Tobias taber 2 ud af 2, Morten vinder 1 ud af 2, og Ivik vinder 3 ud af 3, så B75 vinder den første af 2 kampe 8-4.

Anden kamp var mod Silkeborg 2, hvor ligeledes Morten og Ivik vinder deres double og Bogdan og Tobias taer deres.

Efterfølgende tabte Tobias 2 ud af 2, Bogdan 3 ud af 3 og Morten 1 ud af 3, så B75 vandt den sidste kamp 8-5, som er et flot resultat for B75 i 2. division.

B75 i 3. 3 division spillede hjemme mod Sjørring og Tateni (Aalborg).

B75 stillede op med den 10. bedste ungdomsspiller i sin årgang, nemlig Andreas Vede Andersen. En anden god ungdomsspiller, Kevin Nielsen, en af klubbens egne spillere, Andreas Rokkjær, en dansk/norsk spiller, som har spillet i B75 i mange år, Jens Rosenbaum.

Første kamp var mod Sjørring, hvor Andreas Vede og Andreas Rokkjær tabte deres double, mens Kevin og Jens vandt deres.

Efterfølgende vandt Jens 1 ud af 2, Kevin tabte 2 ud af 2, Andreas vede tabte 2 ud af 2, og Andreas Rokkjær tabte 2 ud af 2, så B75 tabte 2-8.

Anden kamp var mod Tateni, hvor ligeledes Jens og Kevin vandt deres double og Andreas Vede og Andreas Rokkjær tabte deres double.

Efterfølgende vandt Jens 3 ud af 3, Kevin 1 ud af 2, Andreas Vede 2 ud af 3, og Andreas Rokkjær 1 ud af 2, så B75 vandt 8-4 efter en god kamp.

Kampene blev i øvrigt spillet på formanden Simon Rokkjærs fødselsdag.

Foto: Jim Christensen.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
6 år siden

Foreløbig førsteplads! ️