B75 præsterede fredag en fantastisk sejr over topholdet CPH Bordtennis

Den lokale klub B75 vandt fredag aften overraskende flot holdkampen i Stiga Divisionen over favoritterne fra CPH Bordtennis.

15

Efter en fantastisk god start, hvor Ibrahima Diaw lagde hårdt ud med en klar sejr, blev det helt indtil de sidste minutter en ekstremt spændende holdkamp for B75 mod de klare favoritter fra CPH Bordtennis.

Især Istvan Moldovan brillerede med en sejr halvvejs, hvorved hjemmeholdet kom på 2-2, hvilket han gentog i aftenens sidste kamp, så han hev en sejr på 5-3 hjem til B75 i bordtennishallen ved Hirtshals Idrætscenter.

Undervejs havde An Shu tabt sin første og vundet sin anden kamp, mens Jakub Dorocinski sørgede for at holde håbet i live, da han vandt sin anden kamp, før den sidste og altså afgørende blev spillet færdig af Istvan Moldovan.

Fantastisk med endnu en flot præstation og et kæmpe tillykke til B75 fra FlaskePosten!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments