B75 fik forrygende Jysk Mesterskab i Bjerringbro

Bordtennisklubben B75 bandt søndag en fornem sløjfe af sejre ved Jysk Mesterskab i Bjerringbro.

164

Bordtennisklubben fortsatte søndag, hvor de slap lørdag i Mix Double. Helle og Jeppe spillede efter forholdene noget rigtig flot bordtennis og fik en flot bronze medalje ved JM.

Bjarke Menander Krog fortsatte ligeledes, hvor han slap i går og vandt sammen med Josephine Ravn fra Silkeborg BTK Ungdom A. De overlod ikke noget til tilfædighederne og vandt alle kampe.

– Søndag eftermiddag bød også på helt fantastisk spil af alle. HP var oppe imod ekstremt hård modstand i Drenge D, men kæmpede bravt til det sidste, men desværre gik han ikke videre. Frederik var i drengerækken kommet i en rigtig svær pulje og tabte desværre alle kampene. En af forklaringerne er nok, at han var lidt småskadet i dag, men super flot han stillede til start alligevel, fortæller Klaus Jakobsen Brødsgaard.

– Lasse var i samme række rigtig godt spillende og gik videre til B slutspillet, hvor han bravt kæmpede sig til en bronzemedalje. Han blev bare bedre og bedre, som kampene skred frem. Helle var fra start mærket af skulder og håndsmerter, men gav alt, hvad hun havde i sig i dag, og det rakte til 2 sejre og 3 nederlag i dame junior, fortsætter Klaus Jakobsen Brødsgaard. 

– Dagens store spiller var Jeppe Møller Larsen, der i juniorrækken vandt 6/6 kampe uden at afgive et sæt, og en flottere måde at vinde JM på findes vel ikke. The Golden boy Bjarke Menander Krog har været helt ustoppelig denne weekend. Og i dag var ingen undtagelse. Efter guld i Mix skulle han prøve kræfter med junior elite, og endnu en gang blev det en magtdemonstration. Trods en krop, der var helt smadret efter mange hårde kampe, viste han klasse og vandt finalen med 3-1, noterer Klaus Jakobsen Brødsgaard. 

– Så alt i alt høstede vi 9 medaljer 5 guld, 1 sølv og 3 bronze, kæft det er stort. Tusind tak til de forældre, der har været forbi og støtte spillerne. Det betyder mere, end I aner. Tusind tusind tak til Annika for kørslen og din store hjælp til stævnet. Det havde ikke gået uden dig, lyder det fra en taknemmelig Klaus Jakobsen Brødsgaard. 

Til slut takker han alle spillere for en uforglemmelig weekend. En weekend fyldt med højt humør, spilleglæde, kammeratskab, hygge og masser af bordtennis. 

– Jeg har været vidt omkring i sportens verden, men aldrig har jeg oplevet så hjælpsomme, empatiske, sportslige og fantastiske børn og unge, slutter Klaus Jakobsen Brødsgaard.

 

Link til tidligere artikel fra Jysk Mesterskab

B75 til tops på sejrsskamlen ved Jysk Mesterskab

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments