
Det er ikke blot B75´s førstehold, som med sin nuværende 2. plads i Stiga-Divisionen er en succeshistorie. Både klubbens andet og tredjehold ligger med helt i front i henholdsvis 2. Division Midt og 2. Division Vest.
Fredag aften var B75s tredjehold i Esbjerg, og med holdet bestående af Jens Rosenbaum, Morten Iskov Christensen, Ivik Nielsen og Mads Beske Hansen vandt B75 med overbevisende 12-2. Samme hold var søndag i Vejle, hvor det blev til en flot 8-6 sejr over et stærkt Vejle mandskab. Med weekendens to sejre holder B75 fast i andenpladsen.
Søndag var B75´s andethold i Odense for at spille topkamp. B75 har vundet samtlige kampe, og fører således 2. Division Midt, men søndagens modstander Triton er lige o hælene på B75. Det blev en rigtig spændende kamp, som B75 vandt med 8-6. B75 holdet bestod af Andreas Rokkjær, Daniel Christensen, Martin Lund og George Downing. B75 fører således fortsat rækken i suveræn stil, og har kurs imod 1. Division.
På artiklens billede ses B75´s andethold, som fra venstre er George Downing, Martin Lund, Daniel Christensen og Andreas Rokkjær.