Bordtennisklubben B75 har igen i år fornøjelsen af at arrangere De Danske Mesterskaber, idet koordinator endnu en gang er Kim Sanderhoff.
– I år har vi ikke den store skoleturnering om fredagen inden DM. Det betyder, at der ikke er ligeså meget praktisk arbejde, som der skal laves, fortæller Daniel Søndergaard Christensen.
Allerede torsdag den 28. februar sidst på eftermiddagen får klubben imidlertid brug for hjælp fra egne frivillige. Ligesom de gør det om søndagen, når det hele skal pakkes ned.
– Jeg håber, at vi igen i år lykkes med at give Hjørring Kommune og bordtennis Danmark en god oplevelse, slutter Daniel Søndergaard Christensen.
Foto: Jim Christensen.