Mona og Ejvind Kjeldsen Jensen er blandt meget andet kendte i branchen for selv at uddanne ikke mindst kokke og tjenere på Restaurant Lilleheden i Hirtshals.
Tirsdag havde parret derfor også besøg fra Bagterp Skole i Hjørring. Herfra hørte en flok elever om lige præcis kokkefaget, idet de lærte at sylte rødbeder, som de fik med hjem. Ligesom de lærte, hvordan man laver potatas bravas.
Afslutningsvis fik de også noget at spise som tak for interessen for faget og branchen. Måske er der en ny kokkeelev imellem, lyder ræsonnementet bag initiativet.